Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 201
land, hvor de opholdt sig til langt ud på hösten 4), hvorpå de atter
begav sig til England. Om deres ophold på Island findes en
beretning indrykket i sysselmand Magnus Ketilssons "Islandske
Maa-nedstidender" 1773 I, l-2 under overskriften "Nyheder fra
Sön-derlandet".
Por övrigt henvises her til beretningen hos Bspólín (Arb. IX, 3)
og Uno von Troils Bref rörande en Resa tu Island MDCCLXXIL
Upsala 1777 2).
Det fremgår tydelig nok af Magnus Ketilssons beretning, at
Banks under sit ophold på Island har gjort sig flid for at samle
håndskrifter og trykte boger_, men han synes desuden at have
givet "amtmand Olafur Stefansson ordre til "to collect as many
anti-quities, and have copied as many histories, as could be found in
the country" 3). Denne synes imidlertid ikke at have efterkommet
Banks* ön ske med hensyn til afskrivningsarbejdet, men derimod at
have köbt håndskrifter, hvor de var at få, og siden indskibet dem
til England. Det förste hold blev sendt afsted i Juni 1773, det
andet bestående af "eighteen stories" i August 1775 og det tredje
i August 1777 indeholdende "thirty-five histories" foruden
"anti-quities and annals". I sit brev til Banks d. 20. Aug. s. å.
fremhæver amtmanden særlig to af håndskrifterne som mærkværdige,
nemlig en codex af Jónsbók, som han betegner som "five hundred years
old" 4) og som han mener er "the oldest copy to be had in the
country". Det andet håndskrift var en "Papal hymn-book", der
ligeledes betegnes som "very rare, interesting and curious, ön
account of its contents" 5). Alle diss^ håndskrifter har Banks
efterhånden skænket til British Museum, hvor de nu findes.
I det 17. århundredes sidste halvdel boede der på öen Vigur
i Isafjordssyssel en i höj grad literær månd, nemlig proprietær
Magnus Jonsson kaldt "hinn digri (den tykke), som med stor iver
havde samlet og i massevis ladet afskrive alle slags old skrifter og
havde således sat sig i besiddelse af et af samtidens störste
privat-biblio;teker på Island. Magnus döde i året 1702, netop på samme tid
som Arni Magnússon for alvor tog fåt på at samle islandske
håndskrifter. Men mærkværdignok synes Arni aldrig rigtig at have fået
adgang til Magnús* efterladte samlinger, eftersom der i hans
bibliotek nu findes såre lidt, som kan siges at stamme derfra. Dette
har vistnok også sin grund deri, at en af landets mest udmærkede
*) Espólín (Árb. IX, 3) henförer denne rejse urigtig til året 1773.
2) Denne bog foreligger i tydsk, engelsk, fransk og hollandsk
oversættelse: Tydsk, Upsala 1777 og Leipzig 1779 (ved Möller); 1785 i Bibliothek
der neuesten Eeisebeschr. Schneider. IL; Engelsk, London 1780, 1783 (ved
Richardsson), Dublin 1780 (ved Mendez da Costa); London 1808 i I bind af
Pinkestons general collection of the best and most interesting voyages and
travels of the world; Fransk, Paris 1781 (ved Lindblom); Hollandsk, Leyden
1784.
3) Jfr. Lilja ed. by Eiríkr Magnússon. London 1870, introd. s. XXIII.
4) Altså skrevet 3 år inden selve lovbogen blev til (!).
5) Se herom Lilja. London 1870, 1. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
