Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
lærde, lagmand Pall Vi dalin (d. 1727), netop var en svigersön af
Magnus digre, idet hans hustru var Þorbjörg Magnúsdóttir. Det
var derfor ganske naturligt, at Magnus’ bogsamling ved hans död
gik over til svigersönnen, som, uagtet han altid stod på en
venskabelig focl med Árni Magnússon og overlod ham enkelte
håndskrifter, ikke synes i nogen væsentlig grad at have tilladt ham at
udplyndre sit bibliotek, eftersom Vidalin ved sin död 1727 var i
besiddelse af en meget betydelig håndskriftsamling, hvoraf, ifolge
en fortegnelse af Jón fra Grunnavík, en hel del hidrorte fra
svigerfaderen Magnus i Yigur. Af Vidalins tre sönner döde de to,
Jón yngri og Jón eldri, för end faderen, og den tredje, Magnús,
udmærkede sig ikke som literær månd. Derimod blev Vidalins
datter Holmfrictur gift med skolemesteren ved kathedralskolen i
Skalholt og senere sysselmand i Húnavatnssyssel Bjarni
Haldórs-son, som både var en rig og en lærd månd. Af en fortegnelse over
hans håndskriftsamling fremgår det tydelig, at Vidalins bibliotek er
gået over til ham som arv. Fortegnelsen over Vidalins samling
findes nu i British Museum Add. 11,245. 4:to, medens den over
Bjarni Haldorssons efterladte bibliotek beror i det kgl. bibliotek i
Köbenhavn Ny kgl. saml. Nr. 1852. 4:to, udskreven af dödsboets
skifteakt ved Grimur Thorkelin. Hvad man ved at gennemgå
Banks7 samling först bliver opmærksom på, er netop, at flere af
håndskrifterne stammer fra Magnús i Vigur, og ved
sammenligning med de ovennævnte fortegnelser over Vidalins og Bjarni
Haldorssons samlinger viser det sig, at de ad denne vej er komne i
Banks’ eje, hvad jeg nærmere vil påvise.
I. British Museum Ädd. 4858. Håndskriftets förste halvdel
er skrevet 1669 af Þórctur Jónsson på Strandsei, mens den sidste
del er skrevet af Jón Björnsson i året 1690. Håndskriftet
indeholder folgende sagaer:
Göngu Hrolfs saga, Appoloníus saga, Gjafa-Kefs saga, Sörla
saga hins sterka, Hálfs saga ok Hálfs rekka, Ölkofraþáttr,
Slysa-Hróa þáttr, Markólfs æfintýr, Isleifs þáttr biskups, Fertrams saga,
Æfintýr af einum brögctóttum mylnumanni, Artus saga, Bertrams
saga ok Kosilen, Meistara Páls æfintýr.
Bjarni Haldorssons samling Nr. 58. Fol. "IslensJc Sogubok,
fliotastirift, íyriast a Gaungu-Hrolfi" vurderet for 4 mark.
I fortegnelsen over Vidalins samling findes dette håndskrift
ikke nævnt, rimeligvis på grund af at Jón Olafsson har
nedskrevet den efter sin hukommelse i Köbenhavn efter Vidalins död.
II. British Museum Add. 4859 er skrevet af Jón Þórðarson
1695-97 og indeholder folgende sagaer:
Hrómundar saga Gripssonar, Bragcta-Ölvis saga, Valdimars saga,
Mýrmants saga, Artuskredsen (ívent, Parcival, Välver, Erex),
Möt-tuls saga, Virgilius saga (oversat fra hollandsk i det 17. årh.),
Illuga saga Gríctarfóstra, Hálfdanar saga svarta, Göngu-Hrólfs saga,
Ármanns saga, Böävars saga bjarka, Kallinius saga, Heidreks saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
