Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
have tilhört Þórður Brynjólfsson på Hlíctarendi. Det er ikke
blevet benyttet ved udgaverne af Sturlunga, skönt det antages at
indeholde en af de bedste Sturlungaafskrifter. Jfr. Eiríkr
Magnussons udtalelse herom Njála II, 761-763.
VII. ’British Museum Add. 4883. 4:to er et
pergamentshåndskrift skrevet i begyndelsen af det 17. århundrede og indeholder
en islandsk oversættelse af Mels Paul sons betragtninger over Christi
lidelse. A’stríctur Jónsdóttir, Magnús i Vigur’s enke, skænker
bogen i året 1718 til sin datterdatter Hólmfríctur Pálsdóttir med det
önske at den stedse skal vedblive i slægtens eje. Den findes ikke
anfört i fortegnelsen over Vidalins samling. Derimod finder vi
den under Nr. 120 i Bjarni Haldorssons samling betegnet som
"Handbok in membrana, exemplar nitidum". Som titel står der
også "Handbok" i membranen.
Ovennævnte række af sagahåndskrifter indeholder i det hele
taget egentlig de eneste afskrifter af sagaer i de engelske
samlinger, der muligvis kan antages at fortjene nogen opmærksomhed,
afset fra enkelte undtagelser, og de hidrörer som sagt allo fra
Magnus i Vigur, for det meste dels gennem Pall Vidalins, dels
Bjarni Haldorssons samling, eller da igennem dem begge. At
Bjarni Haldorssons samling blev for en del Banks’ bytte, er let
forståeligt, eftersom Bjarni döde natten mellem den 6. og 7.
Januar 1773, en kort tid efter Banks’ afrejse fra Island. Fra
dödsboet har så amtmand O’lafur Stefansson köbt håndskrifterne for
Banks.
Banks’ hele samling af islandske håndskrifter tæller henved 40
nummre og findes nu i British Museum som Add. 4857-4896. Godt
og vei halvdelen, heraf består af saga- og lovafskrifter, som dog,
afset fra hvad der ovenfor er bemærket, må betragtes som
fuldstændig betydningslöse, da de dels kun er kopier - nogle ganske
vist nöjagtige - efter kendte originaler eller da middelmådige
afskrifter fra det 18. århundredes sidste halvdel. Dog danner en
pergainentscodex af Jónsbók, Add. 4873. 4:to, en undtagelse
herfra. Eiríkr Magnússon mener at den sikkert er det selvsamme
håndskrift, som amtmand O’lafur Stefansson sendte over i året
1777 og som han erklærede for at være 500 år gammelt, således
som ovenfor bemærket. Eiríkr Magnússon har rigtig sét, at det
ikke kan forholde sig således med håndskriftets alder, men mener
derimod, at det er et "fourteenth-century Ms" *), hvad dog, så vidt
jeg kan se, næppe er antageligt. Efter min mening kan
håndskriftet icke være stort ældre end fra slutningen af det 15. århundrede,
bl. 27 og 58-60 ere endog skrevne c. 1600. Lovbogens text er,
ligesom i de fleste yngre Jonsboghåndskrifter, meget stærkt
inter-poleret uden dog at frembyde særegenheder i så henseende og er
derfor uden videre betydning for en udgave af Jónsbók, men
membranen er på det sted, hvor den nu befinder sig, en ganske re-
1) Lilja. London 1870, iiitrod. s. XXIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
