Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 223
Snorra-Edda eller i hvert fald Skalda har Gottskálk kendt,
for på bl. 70 a anförer han et stykke fra Skalda, hvor der står til
overskrift: "Vr skalldu hier epter". Stykket svarer til Sn. Edd.
AM. udg. I, 532-34: Madr heiter einn firir sier o. s. v. til: avlid
LXXX. lier er [C]. Det ser ud til ikke at være nöjagtig afskrevet,
men den ndskrevne Codex synes mest at have lignet AM. 748.
4:to; dog findes der i dette stykke enkelte særegenheder fælles med
Codex Upsal., som f. ex. "sarfadr LXX" i stedet for "sörvar LXX".
Gottskálk har udskrevet flere stykker af Grågås og synes at
have benyttet AM. 334. Fol. (Stactarhólsbók), men, hvad der er
det interessanteste, han benytter sig af selve navnet Grágás. Således
skriver han bl. 37 b med det samme blæk, hvormed de ældste dele
af håndskriftet er skrevne:
"aa sama vettfangi þat er j sama giorningi eda samstvndiz eda uendingu.
vr grågås"
Som bekendt forekommer navnet Grágás som benævnelse på
den islandske fristatslov ikke i gamle codices. Dr. V. Finsen har
påvist at det ikke fandtes i ældre håndskrifter end fra c. år 1600.
Da nu Gottskálks syrpa sikkert nok for det meste er skreven inden
1570, så rykkes navnets alder i hvert fald en menneskealder op.
Dertil kommer da også at Gottskálk, sorn er födt omkr. 1520 og
först er död 1593, og således som fuldvoxen månd havde levet fra
1540-1593, vist næppe vilde have citeret lovbogen ved dette navn,
dersom han ikke i sin ungdom havde lært at kalde den således og
dersom dette ikke stod for ham som den i det 16. årh. almindelige
måde at betegne bogen på. Men hvornår man först har begyndt
at nævne lovbogen ved navnet Grágás står ikke destomindre endnu
ulöst. Efter sagens natur kan navnets anvendelse imidlertid være
langt ældre end man aner.
På flere steder udskriver Gottskálk Jónsbók, og
mærkværdignok finder vi også hos ham (bl. 40 b) selve benævnelsen "jonzbok",
som ligesålidt som navnet Grágás findes i gamle codices.
Gottskálks syrpa er netop det ældste håndskrift,, hvori det forekommer,
forså vidt mig bekendt.
Af norske love nævner Gottskálk både Bor g ar ping slog og
Gulapingsbolt, samt udskriver stykker af enkelte af de ældre
bispe-statuter, som f. ex. Eilifs fra c. 1323 (Dipl. Isl. II, 355).
Foruden det allerede omtalte ni. brevskaber, digte og
udskrifter af oldskrifterne findes der i håndskriftet en mængde
afhandlinger og optegnelser af forskelligste art og alder, som det tildels også
vil fremgå at Finnur Magnussons udtalelse ovenfor. Bogen
begynder med en på islandsk ikke tidligere kendt astrologisk
afhandling (tunglspár), som dog ikke synes at være ældre end fra
det 16. århundrede. Senere hen (bl. 67 a) moder os en Jólaskrá
af samme art som den, der findes trykt bagved Rimbegla Hafn.
1780 s. 572, men dog i en fra den noget forskellig redaktion.
Tre små afhandlinger af rent komputistisk indhold findes på for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
