Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
skellige steder i bogen (bl. 35 b, 49 b, 52 b, 53 a). De er alle af
vigtighed, i det de dels retter hvad der står i Rimbegla, dels
indeholder noget helt nyt. Således kan vi ved hjælp af et stykke her
bl. 49 b um sumarkomu netop korrigere Rimbeglas bestemmelse i
så henseende (Rimb. Hafn. 1780 s. 430-32). I Rimbegla står der:
"Sumar skal eigi nær koma Mariumessu á faustu enn XV. nottum
og eigi fyr (r.: firr) en XXI og skal V. dagur vera fyrstur í sumri.
Þat er hinn V. dagur fra Mariumessu og skal eigi þann telia er
messudagur stendur á þá er so ber til". Fejlen ligger her i hinn
V. dagur og Gottskálk læser nu her fuldstændig rigtig, ní. "þat
er hinn þridie fimtudagr fra mariumesso", för den forste
sommerdag skulde i gamle styl efter islandsk tidsregning falde på en af
dagene imellem 9. og 15. April begge dage iberegnede, medens
sommeren i Norge stadig tog sin begyndelse Tiburtsmessedag, d.
14. April. Efter ny styl varierer sommerens begyndelse 19-25.
Apr. incl.
Bl. 35 b findes en höjst mærkværdig bestemmelse "um
vetrar-Jcomu", som på den ene side i vis henseende er mere præcis end
tilsvarende bestemmelse i Rimbegla (s. 200), medens den på den
anden er af særdeles ejendommelig beskaffenhed. I Rimbegla lyder
bestemmelsen således:
"Vetur kemur laugardag þann sem Lucas messu er næstur, enn hana
siálfa ef hlaupár fer eptir . . .
Således som udgiveren Stefan Björnsson (d. 1798) har
bemærket, så udtrykker forfatteren sig her noget uklart, for her skulde
have stået: þann, sem næstr er fyrir Lucasmessu. Dette rettes nu
også ved, hvad der her står i håndskriftet, hvor det hedder:
"Lavgardagren næsti firir lucas ewangelista er jafnan fyrstur j uetri.
se hun áí laugardegi þa er uika af vetri nema þa varnadar1) ar er. þa
kemr uetren aa fostudagenn ncestan firir lucas ewangelista oc er þa nótt af
uetri ef lucas er aa laugardag"
Så gammel er altså theorien om at vinteren begyndte på en
fredag. Den har også været sejglivet og måtte först vige 1837,
da Finnur Magnússon begyndte at udgive den isl. almanak.
Endnu en tredje regel for bestemmelsen af vinterens begyndelse
indeholdes i en afhandling af komputistisk indhold, som findes i vort
håndskrift bl. 52 b-53 a, og som, så vidt jeg kan se, er, ligesom
hele afhandlingen, fuldkommen selvstændig og uafhængig af
Rimbegla. Her lyder bestemmelsen således:
Sa skal lavgardagr fyrstr i vetri er næstr er calixtusmesso 2) hvort sem
hann er fyrir eda epter, nema hin IX vetur j solar avlid huerre oc heiter
þat uarnadar ár. þa kemr vetur Ivcasmesso.
Men resultatet bliver det samme som tidligere. Mærkværdigt
er det at Rímbeglas text på begge de steder hvor det gælder om
at fastsætte bestemte regler for vinterens og sommerens
begyndelse, netop er uklar og utilfredsstillende.
*) varnandar(l) hdskr.
2) Kalixtusmessa kaldes vetrarmessa på oldnorsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
