Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
fremmest skindbogen AM. 624. 4:to s. 143*), hvor der står: "Iupphafi
heims sagfti Scemundr prestr at sól nýsköpuá rynni upp í austri mictju,
en tungl fult á aptni". Denne skind bog er skreven i det 15.
århundrede. Det andet vidnesbyrd er det lige ovenfor nævnte,, som
findes i skindbogen AM. 764. 4:to, der er skreven i det 14.
århundrede og indeholder en gammel verdenshistorie på islandsk.
Her står der nemlig: Hann (o: Adam) var LX at liaeå eptir sögu
Somundar; hann var skapact/r eptir lílmeskju sjálfs gucts at likams
/ormi, hafandi CCXL ok átta bein olc CCC ok LX oda" (jfr. Dipl.
I,sl. I, 503; Edda Sæmundar hins fróSa Hafn. 1787 I, XXVII, 87).
Arni. Magnússon bemærker hertil, idet han mener, at Sæmundr
fróSi ikke var enfoldig nok til at kunne skrive sådant noget: "An
ergo nugator hicce impie credidit, Deum tot ossibus et venis
con-stare, et humana forma præditum esse, Sæmundum certe
sacerdo-tem saniores de immenso et æterno spiritu opiniones fovisse
indu-bitanter credimus, incredibile (scilicet) est Sæmundum ita rudem
fuisse, ut hane stultitiam assereret; potius statuendum erit
com-pendii hujus scriptorem (Sæmundi nomine) nugis suis auctoritatern
addere voluisse". Denne udtalelse bliver nu imödegået af Jón
Sigurdsson (Dipl. Isl. 1. c.), hvor han med rette bemærker at det
efter de kundskaber, Sæmunds samtid sad inde med, aldeles ikke
rober nogen uvidenhed at skrive på denne vis, for det stemmede
jo fuldstændig med middelalderens lærdeste forfattere (jfr. De
na-tivitate infantium. Opera Bedæ venerab. Basileæ 1563 I, 471).
Det nogenlunde tilsvarende stykke hos Gottskálk hidsættes til
sammenligning med det ovenfor anförte:
"Tvær ero tennr j huerium manne oc XXX. en bein xiiij oc ijc. en ædar
i horundi manz er [u] iiijc oc XV.
Nam er j enne huerium manne, en minne j heila. enn synder allar j
lifr. en avfvnd j galle, en lostasemi j lendum kalla en j nafla konu eda kuidi.
enn j hiartta hvgskot. enn j hvgskoti jnnan er trúa. hun er næst gudi.
Adam uar LX at hæd en eva L.
Svo seigia at af hiarttanv gange vt uiskan. Enn mal af Ivnganv. Eeidi
af gallenv. hlatr af milltinv. En likamz fysne af lifrine."
Vel stemmer disse stykker ikke helt overens med hinanden,
men når den frihed tages i betragtning, hvormed man plejede at
udskrive og excerpere ældre skrifter og hvor let et tal gennem
flere afskrifter kan forvanskes, så kan det ikke siges at være helt
urimeligt at antage at begge stammer fra samme fælles kilde, og
dersom dette var tilfældet, så lå det også temmelig nær at antage
den nysnævnte afhandling, hvori "ys°d°rus" bliver påberåbt, for et
stykke af Sæmunds afhandling om menneskets skabelse og natur.
Det kendskab man nu har til Sæmunds forfatter virksomhed er
i det hele taget meget mangelfuldt. Vi ved at han var med til
at få tiendeloven 1096 vedtaget ligesom den ældre kristenret, samt
at han antoges at sidde inde med al sin samtids viden og ansås
for en så lærd månd at han hen ved år 1200 allerede havde fået
*) Jfr. Dipl. Isl. I, 240, 503.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
