Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
meä stórum candore", således som Björn á SkarSsá udtrykker
sig *), og dette viser sig at have været en almindelig antagelse
blandt Björns samtidige, eftersom vi i afskrifter af selve sagaen fra
den tid netop moder det selvsamme, således bagved sagaen i
papirs-håndskriftet AM. 465. 4:to (se Njála II, 736).
Men hverken selve sagaen eller andre oldskrifter indeholder
nogetsomhelst der hjemler denne antagelse. En anden sag er det
at der er meget som tyder på at sagaen må være nedskreven et
steds i de egne, hvor begivenhederne gar for sig. Bemærkes kan
det at Oddaverjaætten findes i Njála kap. 25 forfulgt på en anden
måde end i Sturlungernes stamtavle fra c. 1230, der findes trykt i
Dipl. Isl. I, Nr. 127, og som Jón Sigurðsson mener at muligvis
oprindelig kunde hidröre fra Sæmundr frócti. Det er klart
dersom Sæmundr skulde både være Njála^s og stamtavlens oprindelige
forfatter, så skulde da Oddaverjaætten stemme overens i begge,, og
da den nu ikke gör det, fölger det af sig selv at Sæmundr kun
kan være forfatter til den ene, og da forekommer det mig
sand-synligere at det er til stamtavlen, han er forfatter. Der er en
omstændighed, der efter min mening gör det lidet sandsynligt, at
Sæmundr eller i det hele taget noget medlem af Oddaverjaætten er
Njálas oprindelige forfatter, nemlig den hvor usympathetisk sagaen
netop omtaler den med Oddaverjar så nærbeslægtede Dalverjaæt.
Den vise og lovkyndige MörcTr Yalgarctsson står således efter
sagaens skildring som en underfundig skurk og af Runólfr gocti
i Dal får man også kun et skummelt indtryk. At Sæmundr
frócti virkelig tendensiöst vilde have stillet sin egen slægt i et så
skævt lys er næppe antageligt. Påfaldende er det unægtelig at
Flosi Þórctarson, som begår den udåd at indebrænde selve sagaens
helt, derimod overalt fremstilles som den ædle og gæve. Deraf lå
det meget nær at antage at forfatteren netop var en Svinfellingr
(Freysgydlingr), og da, forsåvidb sagaen ikke var langt ældre, vilde
der nærmest være at tænke på biskop Brandr Jónsson (d. 1264).
Men alt dette bliver dog kun en hypothese og man må slå sig til
tåls med aldrig at få at vide hvem der er forfatter til Njála.
De såkaldte Oddactnndler er et af $e skrifter, man i det 17.
århundrede mente at Sæmundr hinn frödi var forfatter til, men da
disse annaler i virkeligheden ikke er ældre end fra det 16.
århundredes sidste årtier, så behöver man ikke at være i tvivl om
hvorvidt dette kan forholde sig rigtig. I det hele taget må det
også betragtes som meget tvivlsomt om man på Island virkelig så
tidlig som i Sæmunds dage var begyndt på at nedskrive annaler,
eftersom ingen af vore opbevarede annalhåndskrifter gar længere
tilbage end til c. år 1300. Dr. Gustav Storm har derfor inent at
den islandske annal skrivning först er opstået henved år 1280, skönt
der i og for sig selv ikke kan være noget imod at den er opstået
i det 12. århundrede, for på fremmede forbilleder manglede det
*) Corpus poet. boreal. I, intr. XXXV, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
