Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
ok tua vetr | at tali fyrda
Eireks arf | iaiiar hofdu.
2. Et andet skrift, som man efter oldskrifterne er berettiget
at tillægge Sæmundr, er en Olafs saga Tryggvasonar. Allerede Ari
frócti påberåber sig Sæmunds autoritet med hensyn til ^Olafs död:
^þenna atburþ sagþi Teitr oss at því es cristni com á ísland. En
Olafr Tryggvason feil et sama sumar at sôgo Somundar prests"
(íslendingab. k. 7), men heraf kan dog i og for sig selv ikke
af-göres om Ari fölger Sæmunds mundtlige meddelelse eller om han
har haft for sig et skrift af ham. Dette bliver derimod aldeles
klart af Odd munks Olafssaga, dog navnlig af den bearbejdelse, som
findes i AM. 310. 4:to og er trykt i Fornmannasögur X, hvor der
iblandt andet står: "þessa þings getr Sæmundr prestr hinn frócti,
er ágetr var at speki oc mælti svá . . . Svá hefir Sæmundr ritad
um Olaf konung í sinni lök" (Fms. X, 289; jfr. udg. Chria 1853
s. 30), hvorefter der fölger et længere stykke, som man antager at
er udskrevet af Sæmunds bog. Tidligere i bogen står der
endvidere: ^En þessir menn samþyckia þetta mect þessum hetti
See-m^mdr hinn fró&i oc Ari hinn frócti, er hvárstveggja sögn er trúlig,
at Hákon hafi stýrt ríkinu xxxiij vetr síþan er féll Haralldr
grá-felldr" (Fms. X, 276; jfr. Udg. Christiania 1853 s. 22-23). Denne
tidsregning holder imidlertid ikke stik, men Oddr munkr ses både
at have haft for sig Sæmunds Olafssaga og Ari hin frode’s
Ko-nungaceß. Sæmunds bog synes han dog næppe at have benyttet
udtömmende. I de vidtlöftigere recensioner af O’lafs saga
Tryggvasonar findes der indskudt et helt afsnit om Islands forste
bebyggelse i det væsentlige overensstemmende med begyndelsen af
Landnámabók: om Tile efter Beda, om Naddod, om Garctarr, om
Flóki Vilgerctarson, om Ingolf og Hjörleif (Fms. I, 233 ff.; Flat.
I, 247-48). Nu stemmer Landnámahåndskrifterne ikke overens
med hensyn til hvem af de to, Naddoctr eller Garctarr, var den
forste, der besejlede Island. Hauksbók holder på at det var
GarS-arr, medens Sturlubók stiller Naddod i spidsen og påberåber sig
samtidig Sæmund hin frode’s autoritet ("sva sagSi Sæmundr prestr
enn fróSi") 1). Da der nu savnes enhver efterretning om at
Sæmundr virkelig skulde have grundlagt Landnámabók og da
tilsvarende stykke findes i den vidtlöftigere bearbejdelse af Olafs saga
Tryggvasonar, så rejser der sig unægtelig meget naturlig det
spörgsmål: hvor andet steds skulde vei Sæmundr have kommet til
at udtale sig om dette æmne end i sin Olafs saga og hvor andet
steds fra skulde Landnáma’s compilatores have taget det? At
bearbejderen af den vidtlöftigere Olafs saga skulde have lånt disse stykker
fra Landnáma forekommer mig ikke meget sandsyndligt, for han
havde jo i grunden ikke noget brug for dem, idet de aldeles ikke
passer ind i sagaen, hvor de nu står. Det synes derfor at være
det antageligste, at stykkerne fra Sæmunds saga havde stået i den
’) Islendingasögur Kh. 1843 I, 26-27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
