Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navnet Ljóðaháttr og andre versarters navne, samt rettelser i texten i Codex regius af Snorres Edda. Af Finnur Jónsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 F. Jónsson: Navnet Ljóðaháttr m. m.
mente man, en respektabel kilde og man antog, átt
Ljófrs-Mttr var det rette navn, ialfald det eneste, som virkelig var
overleveret. Specielt havde Möbius grund til - i den
citerede afhandling - at fremhæve dette, og han fremsatte der
spörsmålet: "Sollte, wie fornyrdMag vor fornyrdalag, so auch
ljóðaháttr vor ljóðaháttr den Vorzug verdienen?", og han
mente, at Ijóft i denne sammensætning havde samme
betydning som visa ’strophe’. Wisén bruger udelukkende navnet
Ijtôsháttr (Carm. Norr. I, 172, 185, 186, 188, 189); ligeledes
E. Mogk (Grundriss der germ. Philol. II, 77), og Fritzner
opfører i sin ordbog (2. udg. II, 544) kun denne form. Til
slutning skal det bemærkes, at A. Heusler i sin afhandling
om Ljóþaháttr ikke indlader sig på at behandle navnet.
Hermed skulde det da synes, at denne form engang for
alle var fastslået, men jeg skal nu godtgöre, at den er så
langt fra at være sikker, at det meget mere må siges, at
ljóðaháttr er det eneste rigtige navn.
Jeg har allerede i fortalen til SnE. III (s. VIII) ytret,
at navnene starkapar lag, liopahattr og galldralag alle findes
i selve cod. regius ude i margen. Men denne oplysning
synes at være gået upåagtet hen, og dog er den uomstødelig.
På side 105 er der nemlig uden for Háttat. v. 100 på
tværs af bladet skrevet hopahatr; skriften er meget fin, men
så fuldstændig tydelig, at der ikke er den mindste tvivl om
et eneste træk, og hvad mere er, både skrifttegnene og
blækket viser, at navnet er tilföjet af den, som har skrevet selve
håndskriftet,, Hermed er sagen afgjort. Det er for det første
klart, at navnet herfra er gået over i den afskrift, hvorefter
Rask trykte sin udgave, og det er som følge heraf let
forståeligt, hvorfor han ikke har gjort nogen som helst
bemærkning angående dette navn. Dernæst er der ingen tvivl
om, at denne læse- eller skrivemåde fortjæner at sættes
betydelig hojere end læsemåden i Jón Rugmanns afskrift af
Háttalykill. Denne afskrift viser nemlig på mange steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
