Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Uffesagnet indvandret fra England? Bemærkninger til Müllenhoffs «Beovulf». Af Axel Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Uffesagnet. 371
overleveret. Foruden dette negative resultat - gendrivelsen
af M. - har vi samtidig bjærget et lille positivt bidrag:
den islandske overleverings kong "Varmundr" i
Skjoldung-rækken er en oldtidsoverlevering og skyldes ikke nogen nyere
dansk indvandring af Uffesagnet. Også på dette punkt brister
M:s antagelse om sen nordisk tilegnelse af den angelske konge.
Müllenhoff vender sig nu fra Vermund til hans jarl
Frovinus med sonnerne Vigo og Keto: "und auch diese sind
angelsächsischer herkunft sehr verdächtig, weil auch in der
wessexischen genealogie Freavine und Yig unmittelbar auf
einander folgen". Udelukker det, at de også kan have levet
i danske sagn? "Vigi scheint ausserdem kein nordischer
per-sonenname zu sein, wie schon bemerkt - auch durch die
von Dietrich: Runenschatz s. 33 angeführten namen Vikir,
Vikhi, Vikar wird er nicht erwiesen - als hundename
kommt er vor für den hund des königs Olaf Tryggvason".
Vígi findes som mandsnavn i Kormakssaga og i Dipl. Norv. I.
Nu har vi gennemgået samtlige Müllenhoffs
bevispunk-ter fra det danske Uffesagn. Foruden dem støtter han sig
på forskellige træk i Sakses Amledsagn, hvori han også
finder indvirkning på engelske sagn om Offa: 1) Amleds
modstander, kong "Vigletus", der både i dansk og i engelsk
overlevering er fader til Vermund, skrives i danske
krøniker med navneformer, der ligger nærmere ved engelsk
Viht-läg end ved nordisk Vigleikr; 2j Amledsngnet forudsætter
de danskes stærke forbindelse med England; 3) fortællingen
om Amleds bejlen til Hermintrud svarer til Offas til |>rýðo.
Lad os först tage spörsmålet om kong Vihtlags navn. Hos
Sakse skrives det i Pariserudgaven Vigletus; samme text har
urigtig Hugletus, hvor et håndskrift har Huglecus (samme
konge hedder hos Snorre Hugleikr); her har da Sakses tekst
næppe indeholdt det ukendte og meningsløse Viglet, men det
kendte Viglek. De kongerækker, hvorpå M. beråber sig som
bedre kilder end Sakse, foreligger som bekendt alle kun i
AllKIV FOK NORDISK PILOLOGI VIII, NY FÖLJD IV. "U
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
