- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
2

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 F. Jónsson: Mytiske forestillinger.

til den norske skoles teorier angående den rigtige opfattelse
af den nordiske mytologi, som den foreligger i de existerende
kilder.

Det vil sikkert ikke være uden interesse at samle alt,
hvad disse - ældste - skjaldekvad indeholder af myter og
mytiske antydninger, kort sagt undersøge, hvilke myter de
forudsætter som almindelig kendte. Jeg siger almindelig
kendte, da det på forhånd må betragtes som givet eller
bevisligt, at de udtryk, billeder og omskrivninger, som
skjaldene benyttede, ingenlunde var en enkeltmands påfund eller
private ejendom, mindst af alle dog de, der indeholdt
mytiske benævnelser og hentydninger til mytiske begivenheder;
skjaldens digte vilde i modsat fald have været mere eller
mindre fuldstændig uforståelige for deres egen samtid, men
at forudsætte dette *) er ikke alene at antage en historisk
næppe tænkelig måde at digte på, men det vilde tillige være
en psykologisk urimelighed i de tider. Når f. ex. en digter
faldt på, at kalde jorden Odins elskede, Tör jordens sön,
Loki Hels søster og så fremdeles, forekommer det mig
sikkert, at han forudsætter, at det publikum, han gör regning
på, med störste eller i hvert fald med forholdsvis stor lethed
forstår, hvad han siger, med andre ord, at udtrykkene er
hentede fra dette samtidige publikums forestillingskreds. Dette
synes mig at være så selvindlysende, at der ingen indvending
lader sig göre derimod. En anden sag er det, hvor stort
dette publikum var, eller hvor det må søges. Svaret er
imidlertid let at give. Selv om man gar ud fra, at forholdene

’) Det gör dr. A. Bang (Udsigt osv. s. 6) når han ytrer: "Men de
forestillinger om guderne, som Eddadigterne har efterladt os i sine sange, de
var aldeles ikke nationens fælleseie. Skaldekunsten var hos vore forfædre
ret en aristokratisk kunst. Som det var for høvdingerne, at digterne kvad
sine sange, saa var disse tillige som oftest aifattede i et kunstigt, indviklet
og for menigmand lidet forstaaeligt sprog." Disse udtalelser røber imidlertid
en betænkelig mangel på indsigt i kilderne og hvad der af dem kan udledes
m. h. t. vore forfædres almindelige forståelse af og levende interesse for
skjaldenes kvad og improvisationer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free