- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
8

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 F. Jónsson: Mytiske forestillinger.

akrs bekkjar dis Haustl. 9; jfr sådanne udtryk som en par
Freyja [rett.: Frigg oj} ræftr \ sessa kostum í säl Grímn. 14).
prúfrr (efter andre kilder en datter af Tör) antydes bestemt
som en gudinde ved* en kvindeomskrivning (benja bæti-pru&r
Ragndr. 9); myten om hendes - ellers ubekendte - rov
antydes i en skjolde-omskrivning (prúðar pjófs Hjá Uað
Ragndr. 1). Endelig har vi jorden omtalt som Odins
elskerinde (enke) og som Tors moder (se ovf.). Vår (eller
Vgr) antydes i omskrivninger (Haustl. 5; |>orbj. hornkl.
lausav. 1).

Yalkyrjerne omtales og antydes som "krigsdiser"
(imun-disir Haustl. 17); jfr valkyrjens optræden i Harkv. Af
enkelte valkyrjenavne findes HlQ/kk (Audun 2) og SJcpgul
(Glymdr. 5)/

Hertil kan föjes at Ugn fungerer som en gudinde i
kvindeomskrivninger (æfra perris ósJc-Rgn Ragndr. 8).

Skaði (for også at tage hende med i denne forbindelse)
kaldes "skigudinden" (gndurdis Ragndr. 20; jfr pndurgoft
Haustl. 7), hvis faders öjne kastes op på himlen; dette
forudsætter vistnok forsoningen mellem hende og guderne.

Fælles navne

for guderne er følgende: go$ (HaustL 4), æsir (Haustl. 2. 9.
12, jfr 5), Ignå (sst. 17), tippt (sst. 3), regin (sst. 7. 10)
tivar (HaustL 3, jfr twi sing, om Loki sst. 8), jfr
Yngvifreys áttir (sst. 10).

godt tillader at læse brúnakrs er rigtig, men uden betydning, da
skrivemåden aldeles ingen af görende betydning har. Bugges opfattelse af
om-skrivn., der efter ham bliver: Brisings brunalcrs-befckjar gir&i = Brisings
hals gir&i = Brisings men, tror jeg ikke er rigtig, ligesålidt som Sv.
Egils-sons og Wiséns. Jeg opfatter den således: Brisings gofta gir (fi »= Brisinga
(gen. pl.) men; Brisingr (sing.) et Stedsnavn. Iøvrigt er dette spörsmål
uden betydning for Idunns-myten i det hele.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free