Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Mytiske forestillinger. 15
er en gengivelse af aerius, hvilket er Vulkans tilnavn i
Notkers kommentar til Martianus Capella (Hj. Falk, Aarb.
1891, s. 278).
Forskellige andre myter og mytetræk, der skal være
opståede på samme måde, står i en så umiddelbar
tilknytning til de her anførte, i de ældste digte forekommende eller
antydede myter, at de står og falder dermed. Her skal jeg
ikke indlade mig nærmere med dem.
Lad os nu igen tage de kronologiske forhold lidt i
öjesyn.
Steenstrup har (Norm. II, 7-8), hvad der for hele
spors-målet er af en særlig betydning, påvist, at der først ved år
835 for Irlands vedkommende begynder det afsnit af
vikingetiden, i hvilket de nordiske vikinger begyndte at
overvintre dér; for Englands vedkommende begynder
overvintringen endnu senere, nemlig 851.
Det kan naturligvis ikke på forhånd nægtes, at når to
folkeslag i en længere række af år eller århundreder lever i
en nogenlunde livlig og, fremfor alt, fredelig forbindelse med
hinanden, en gensidig åndelig påvirkning kan finde sted,
eller, hvis det ene folk er det andet i höj grad overlegent i
kultur, det overlegne folk udøve en afgörende indflydelse på
hint. Dette er en uomtvistelig historisk sandhed. Græcia
victa vidt. Men sålænge der kun er ufred, så at sige
daglige kampe og fejder mellem de to folk, sålænge kan der
næppe være tale om nogen nævneværdig gensidig eller
ensidig åndelig påvirkning.
Frugter med sin sure snærpende Smag, ofte endog uspiselige for Mennesker,
kunde umulig fremkalde mythiske Forestillinger som de nævnte," fristes man
til at Spörge: hvorfor ikke? Jeg kan netop tænke mig, at det just er denne
de vilde æblers egenskab, den bitre, skarpe smag. der har fremkaldt
forestillingen om æblers undergörende, overnaturlige kraft. Iøvrigt skal
jeg her kun antyde denne mulighed at forklare sagen på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
