- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
16

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 F. Jonsson: Mytiske forestillinger.

Historien lærer os (Normannerne II, 107-37), at deri
tidsrummet c. 840-870 herskede et overvejende fjendtligt
og spændt forhold mellem Irer og Nordboer (i England var
forholdene endnu værre, i det mindste lige til kong Alfred
d. stores død 901). Uagtet der enkelte gange kan påvises
sådanne forhold, at nordiske vikinger allierede sig med
enkelte irske fyrster, vei at mærke i den hensigt, at bekrige
de andre stammer, og uagtet der herved tillige kunde komme
giftermålsforlbindelser i stand mellem enkelte nordiske
høvdinger og indenlandske fornemme kvinder, kan disse
forbindelser dog kun have haft en så løs og forbigående karakter,
at noget dybere gående studium af keltisk og klassisk
litteratur med den deraf følgende vidtgående omdannelse af nordisk
oldtidstro er man næppe berettiget til at forudsætte.
Hvorledes det i virkeligheden stod til, viser den kendsgerning, at
ved år 870 fik forholdet mellem Irer og Nordmænd en så
almindelig fjendtlig karakter og blev for de sidstnævnte så
ugunstigt, at de i massevis måtte forlade landet (Norm.
II, 138); deres indflydelse på Irland var endogså i de
følgende 40 år yderst ringe.

Hvad nu den her omhandlede, formentlige mytologiske
udvikling i årene c. 840-70 angår, er der, forekommer det
mig, mellem et posse og et esse et så bredt og et så gabende
svælg, at det ikke kan anses for tilrådeligt at vove springet.
I det allerhöjeste kunde det indrömmes, at der i denne tid
var nedlagt de første spirer til en så omfattende og genial
udvikling, omdannelse og sammenstøbning, som den norske
skoles teori forudsætter og som så atter vilde kræve - ikke
årtieres, men - århundreders arbejde, for at kunne sætte den
formentlige frugt: den nordiske mytologi i dens nu kendte
skikkelse. Dette måtte så atter bero på bestemte betingelser
som et langt og fredeligt samliv (en oplysende bemærkning
herom findes i Norm. II, 147-8), tilböjelighed til et
kon-templativt-religiøst studium hos Nordmændene osv., men som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1893/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free