Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Mytiske forestillinger. 17
dels kun til en vis grad, dels - og da navnlig for det
sidstnævnte punkts vedkommende - hverken för eller
senere kan skönnes at have været tilstede.
Hertil kan endnu föjes følgende omstændighed. De
fremmede folkeslags annalister og forfattere har ikke ord, der
er stærke nok, for Nordboernes vildhed og deres grusomme
færd i enhver henseende, uagtet de betragter dern på en
anden måde end madjarer og desl. folk (Norm. II, 348 ff.).
Skulde nu disse forfattere ikke en eneste gang have fundet
anledning til at fremhæve enkelte Nordboers fromhed,
videbegærlighed, lyst til at fordybe sig i bogligt studium osv.,
hvis nogen sådan Nordbo i virkeligheden havde existeret.
Ubemærket og uden fremmed hjælp kunde et sådant
studium dog ikke foregå. Dette her antydede argumentum e
silentio kan ikke siges at være uberettiget, men jeg tilstår,
at jeg ikke tillægger det nogen afgörende betydning.
Åt der i slutningen af det 9. årh. har været virkelige,
men ganske enkelte omvendte blandt Nordboerne, er ganske
vist sikkert; blandt de islandske landnamsmænd omtales
nogle sådanne (altså ved 900); men dette, der i og for sig
er naturligt nok, kan ingen betydning have for tiden c.
840-75 udover, hvad der ovf. er indrömmet som muligt. Hvad
disse kristne landnamsmænd ellers angår, er det historisk,
at deres sönner og efterkommere alle faldt tilbage til
hedenskabet. Nogen væsenlig indflydelse fra disse enkelte
"sværmere" er man uberettiget til at forudsætte. Heller ikke er
man efter min mening berettiget til at drage vidtgående
slutninger med hensyn til åndelige studier og disses rige frugter
fra den omstændighed, at den her omhandlede tidsperiode i
kulturhistorisk henseende har været af en formentlig
fremragende betydning for Nordmændene; jfr Bugge: Studier s.
26-7, hvor forf. påberåber sig S. Müllers udtalelser i hans
bekendte afhandling: Dyreornamentiken i Norden, ifølge
ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI IX, NY FOLJD V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
