- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
172

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 V. Gudmundsson: Litldæfti.

Yatnsd. s. 5l16; Eyrb., s. 7113). Som oftest er det kun én,
eller meget få, af den hele flok, som er klædt i sådanne
klæder, medens de andre er iført simplere klæder. I en saga
omtales således l af 14 som iført "farveklæder" (Eyrb., s.
3323-24), i en anden l af 6 (Gretla, s. 11919), i en tredje l
af 3 (Reykd. [ísl. forns. II], s. 14022), i en fjærde 4 af 8
(Njála, s. 242, k. 546) og et andet sted i samme saga l af 2
(Nj., s. 193, k. 4510). I alle disse tilfælde kan man se, at
de, som har sådanne klæder på, allerede på afstand uden videre
betragtes som høvdinger. Man ser endvidere, at "litklæcti"
fornemmelig bäres på rejser, særlig når man rejste til et ting
(Gísla Súrss., s. 9227 [= s. 1014]) eller andre folkemøder (Eyrb.,
s. 7113), til et bryllup (Laxd., s. 25122) eller andre gilder
(Laxd., s. 16618; Njála, s. 242, k. 546), overhovedet ved
sådanne lejligheder, ved hvilke man plejer at møde i sin
bedste dragt. "Litklædi" kaldes da også undertiden for
"pragtklæder" (skrautklæfri, Gretla, s. 13429 [jfr. 1358]; Eyrb., s.
3S24 [jfr. var. 9] og s. 762 [jfr. var. 2]), og man kan af
flere udtryk i sagaerne se, at den slags klæder betragtedes
som temmelig ualmindelige, som det egenlig kun tilkom
fornemme folk at bære. I en saga siger en månd således til
sine ledsagere: *Nú skulu vér ríða í litkloðum í dag, ok
látum skógarmanninn pat sjá, at vér erum eigi sem aðrir
förumenn, er Mr rekast dagliga7’’ (Gretla, s. 13428~31). Selv
ved de mest storartede bryllupsfester var ikke en gang alle
bryllupsgæsterne iført "litklædi", og det fremhæves som noget
ganske ualmindeligt, når de fleste bryllupsgæster var således
klædte, og det anføres som et bevis for, hvor fornemt og
udmærket et selskab der var samlet ved den givne lejlighed.
Således hedder det om Þorkell Eyjólfssons og Gudrun
Ósvífrs-datters bryllupsgæster: "ök var pat lic? mjpk valii, pvl at
flestir menn váru í litklofrum" (Laxd., s. 25121~22).

Men skönt det således er klart, at der ved "litklædi"
skal forstås et slags pragtklæder, kan man dog ikke nöjes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free