- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
173

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V. Gudmundsson: LitJclæffi. 173

med at gengive det ved dette ord, dels fordi man ved
"pragt-klæder" ikke alene kommer til at tænke på farven, - hvilket
ordet "litklædi" kun giver anledning til, - men tillige både
på stoffet og muligvis også på snittet, dels fordi ordet
"pragtklæder" er en altfor ubestemt gengivelse af ordet "litklædi". Man
må ved dette ord nødvendigvis kun tænke på farven, og opfatte
det som betegnelse for klæder af én eller flere bestemte farver,
som af vore forfædre betragtedes som pragtfarver eller i alt
fald prægtigere end visse andre farver. Spörgsmålet bliver da,
hvilke disse farver var, og hvori de adskilte sig fra de farver,
som de klæder havde, der ikke regnedes til "litklædi". Inden
jeg forsøger at besvare dette spörgsmål, vil jeg först anføre,
hvorledes man i de mest brugte ordbøger og håndbøger hidtil
har forklaret ordet "litklædi", idet jeg uden at følge den
kronologiske orden, hvori disse forklaringer er fremkomne,
stiller dem sammen, som mest nærme sig hinanden.

Björn Halldórsson oversætter litklæfti (i "Lexicon
Is-land.-Lat.-Dan., eura R K. Raskii editum") med "vestes tinctce,
affarvede Klæder". Til denne oversættelse slutter Eirikur
Jonsson sig (i "Oldn. Ordbog"), som gengiver det ved
"farvede Klæder". Derimod synes Keyser at være af den
mening, at ikke alle farvede klæder kan betegnes som "litklædi",
hvorfor han i sin afhandling om Nordmændenes klædedragt
i oldtiden (Efterl. Skrifter II, 2, s. 67) gengiver det ved
"Klæder af kostbarere Farve". Hertil slutter Weinhold sig i det
væsenlige, men søger dog nærmere at bestemme, hvad der
skal forstås ved "kostbarere farve", idet han nævner visse
bestemte farver (den røde, den blå o. s. v.), som af vore
forfædre betragtedes som pragtfarver. Men han gar dog
endnu videre, idet han mener, at "litklædi" hyppigst betegner
brogede eller spraglede klæder, eller det samme som "Mlflit,
half skipi lcloði") og gengiver ordet derfor ved "bunte Kleider"
(Altn. Leben, s. 162). Gudbrandur Vigfusson mener, at
blå klæder ikke kan regnes til "litklædi", men for øvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free