- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
178

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 V. Gudmundsson: Litldæfti.

så vel Eiríkur Jónssons som Gudbrandur Vigfussons
oversættelse ("o/ a fine hue"). Dersom "litkud" i Mariusaga skulde
oversættes med "rødmusset", så vilde tilföjelsen af adjektivet
"rød" ikke alene blive så temmelig overflødig, men i höj grad
smagløs, idet sætningen i så fald måtte oversættes: "at hun
var rød og stærkt rødmusset". Hvorfor anfører Dr.
Fritzner ikke følgende sted af Karlamagnus saga (s. 241) under
"litkadr": "wr# på Mnn gnllMni hjálmr Uliens víða moldu
titkaftr"? Øjensynlig kun fordi oversættelsen "rødmusset" ikke
godt kan gå an på dette sted.

Hvad det andet ord, - adjektivet litlauss, - hvortil
Dr. Fritzner henviser, angår, så indrömmer jeg, at det kan
bruges som støtte for hans opfattelse af ordet "litr", når man
gar ud fra at litlaiiss kun betyder det, som Dr. Fritzner
oversætter det med, nemlig "bleg af ansigtsfarve". Men dette
er ikke ordets egenlige betydning. Grundbetydningen er
"farveløs" eller "uden farve", - som det også oversættes
i alle andre ordbøger, - og bruges derfor om vand, glas
og andre gennemsigtige ting, som ingen farve har. Men da
man undertiden i oldtiden betragtede det hvide som uden
farve, kunde man bruge adjektivet litlauss om dette, f. eks.
når en blev hvid eller bleg i ansigtet, d. v. s. når blodet
strömmede fra ansigtet til hjærtet. Man kan derfor med en
vis ret sige, at litr i sammensætningen litlauss, - for så
vidt dette bruges om ansigtet, - betegner den røde farve.
Men denne betydning er kun sekundær og gælder langt fra
altid, thi ordet litr kan også, selv hvor der er tale om
ansigtet, betegne den hvide eller blege farve. Således
forudsætter ordene litverpask (o: skifte farve), lifbrigði, litaskipti
(bægge = farveskiftning) og udtrykket at bregfta Ut (o: skifte
farve), at der er tale om flere end én farve, idet alle disse
ord antyde en overgang fra én farve til en anden. Særlig
fremtræder dette tydelig ved udtrykket at bregða Ut, som
ikke alene bruges om at skifte ansigtsfarve, men også om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free