Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Gudmundsson: LitKlocti. 179
overgang fra lys til mørke, f. eks. "kendi, at Ut Ira" (Sturl.
II7 189), "tók pá at ’kenna annars litar" (Sturl. II, 148),
"í annan lif (Hauksbók, s. 97 b), "at gðrum Ut dags" (Icel.
Sag. I, 91) *) o. s. v. Når det f. eks. hedder: "konungr brá
Ut vift, ok görði rauftan sem bló&" (Jómsv. 63), så er det
klart at ansigtet ikke tænkes som "litlausf, inden blodet på
grund af den stærke sindsbevægelse for kongen til hovedet,
så at hans ansigt blev rødt, men at "litr" her netop betegner
en farve, som kan sættes som modsætning til den røde.
Med alt dette for Öje kan jeg ikke indse, at man med
nogen ret kan bruge en henvisning til ordene litr, litkafrr
og litlauss som støtte for at litklæfri betyder "røde klæder".
*) På alle disse steder oversættes ordet litr fejlagtigt både hos Fritzner
og hos Gruclbrandur Vigfusson (Icel.-Engl. Dict.). Vigfússon oversætter det
i alle de nævnte eksempler med "day-break" the first dawn, when the light
changes"....."(the second colour, viz. the changing from dark to light in
the early morning, the ’blush of morri1)". Fritzner, som overalt søger at få
noget "rødt" ind i ordet litr, oversætter det således: "Lysning, Rødme (lat.
rubor) paa Himmelen, særlig om Morgenrøden og Aftenrøden der viser sig
ved Solens Opgang og Nedgang". Derefter anfører han alle de ovennævnte
eksempler, men medens Vigfússon på alle fire steder oversætter "litr" med
"daggry", mener Fritzner at det kun på det förste sted (Sturl. II, 189)
betegner "morgenrøden" eller "solens opgang", medens det på de andre steder
betegner "aftenrøden" eller "solens nedgang". Men hvad enten litr oversættes
med "daggry" eller med "morgen-" eller "aftenrøde", så er denne
oversættelse lige fejlagtig, thi dette betyder det aldrig hverken i disse exempler
eller andre af lignende art. I udtrykket "at bregða Ut" betegner "litr" det
klare dagslys i modsætning til mor k e t, der kaldes "annarr litr",
hvilket forklares fuldstændig korrekt hos Egilsson (Lex. poet.), idet han skriver:
"annarr litr alius color, est obscurus ule color, qui, tenebris obortis, rebus
inducitur". Udtrycket "i annan Ut" betyder derfor altid ved mørkets
frembrud, og det samme udtrykkes ved "at bregða Ut", hvilket udtryk
endnu er meget almindeligt på Island i daglig tale, hvor dog ordet "libr"
nu udelades, f. eks.: "það er farið að bregða" o: det begynder at blive
mørkt. At "annarr litr" virkelig betyder hvad jeg her har fremhævet, kan
foruden af alle de tre nævnte steder (Sturl. II, 148; Hauksbók (3>orf. Karls.)
97b; Icel. Sag. I, 91), der alle anføres både hos Fritzner og i
Oxfordordbo-gen, også ses af følgende steder i Fljótsdola hin meiri: "B. ríðr, þar
til er hann kemr á Arneiðarstaði. pá var í annan Ut. peir Droplaug
ar-synir váru í túninu úti ok buðu hánum þar at liggja ok urðu fegnir fóstra
sinum, er hann var þar kominn. JS. þekkist þat, ok var hann þar um nótt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
