Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Y. Gudmundsson: LitklceSi.
Hvad det andet bevis angår, nemlig at "litklædi"
undertiden findes brugt om røde klæder, så må man indrømme,
at dette vilde være et virkeligt bevis, dersom ordet ofte
fandtes brugt i denne betydning og aldrig om klæder af en
anden farve end den røde. Men dette er ingenlunde tilfældet.
"Litklædi" forekommer i oldliteraturen på 20 (25) steder 1);
af disse giver kun 3 oplysninger om farven, og på alle disse
tre steder kan man se, at betegnelsen "litklædi" kan bruges
om røde klæder. Men hvorfor har da Dr. Fritzner, - vil
man Spörge, - kun anført to steder til støtte for sin
opfattelse, når der gaves et tredje, der kunde bestyrke hans
forklaring? Hertil må der svares, at enten har han overset
dette sted, eller med vilje forbigået det, muligvis fordi det
ikke rigtig egnede sig til at anføres som bevis for hans
opfattelse. Dette sted beviser nemlig ikke alene at "litklædi" kan
bruges om "røde77, men også om blå klæder og sandsynligvis
om klæder af flere andre farver. Dette sted, som findes i Njála
(s. 475 - 6, k. 9255~61), lyder således: "skarphjeðinn var fremstr.
hann var í bl am stakki ök ha/fri törguskjöld ok öxi sína
um öxl. næst Jiánum gekk kári. hann haf&i silkitreyju
ina". (s. 5613-18). - "peir broðr ganga lengi um daginn, allt til þess er
mjpk var annars litar (s. 107 14~16). At udtrykket "at bregaa lit" i Sturl.
II, 189 bruges om mørkets frembrud, men ikke, som både Vigfússon og
Fritzner mener, om daggry eller morgenrøden, kan tydelig ses af
sammenhængen i fortællingen, thi hvad Fritzner anfører som bevis for sin
opfattelse, nemlig at de rejsende kom tidlig om morgenen til G-eldingaholt, det
er netop et udmærket bevis for det modsatte, nemlig at de rejsende må have
befundet sig på Hjaltadalshede ved mørkets frembrud den foregående aften,
thi havde de været dér ved daggry den samme morgen, så vilde de ikke
være nåede til G-eldingaholt tidlig om morgenen, hvilket öjeblikkelig indses
af enhver, der véd, hvilken vejlængde de havde at tilbagelægge.
*) Disse steder, hvoraf kun nogle findes citerede i ordbøgerne, er
følgende: Njála (ísl. III), k. 4510, s. 193; k. 546, s. 242; k. 9261, s. 476. Laxå.,
s. 16618, 25122. Heiftarv. (ísl. II), s. 33520. Vatnsd. (Forns.), s. 51 16. Eyrl.,
s. 3324, 71 13, 76 (var. 2). Hrafnk. Freysg. (1847), s. 25 13. G-ísl. Súrss., s. 1014
O=9227]. Beykd. (ísl. forns. II), s. 14022. Gretla, s. 11919, 13429. Flóam.
(Forns.), s. 1581. Hallfreft. (Forns.), s. 10430, 1051 [= Flat. I, 449;
Forn-mannas. II, 247], 111 8 [<=» Flat. I, 499; Fornmannas. III, 22]. Leiffarvisan,
V. 30 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
