- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
190

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 V. Gudmundsson: Litklocti.

betydning som sort (svartur) eller sortfarvet (sortulitaftur,
dökklitaður). Yed "brúnat Uæffi skal vistnok forstås et töj,
som efter at et andet bedre töj er blevet farvet i farvesuppen
og derfor har optaget det meste af farvestoffet, bagefter dyppes
ned i farvekedlen for at farves, men som på grund af det
formindskede farvestof i farvesuppen kun kan opnå en svag
brun farve (jfr. B. Halldórsson: "brúnadr, fusco colore
tinctuSj brunet" og "brúna, fusco, infusco, bruner, gør mørk
eller sortagtig").

Den grönne farve (grænn litr\ hvoraf variationerne
gulgrön (gulgronn) og løvgrön (laufgrænri).

Den røde farve (rauðr litr\ som betragtedes som den
prægtigste af alle farver, og hvoraf der sikkert havdes flere
variationer.

Når man mi gar ud fra, at farvede klæder har været
temmelig almindelige i Norden udenfor Island (Danmark,
Norge og Sverige), men derimod forholdsvis sjældne på
Island, og man desuden af sagaerne kan se, at sådanne klæder
her særlig bæres af folk, der nylig er vendte hjem fra
udlandet (jfr. de på s. 171 anf. cit), samt at de personer, der
inden deres afrejse til udlandet ses at have båret klæder af
en naturlig farve, efter deres hjemkomst optræder i kunstig
farvede klæder, så opstår uvilkårlig det spörgsmål, om disse
kunstige farver har været indenlandske (o: islandske) eller
alle kunstig farvede klæder har været indførte fra udlandet.
Dette spörgsmål er det meget vanskeligt at Afgöre. Jeg har
tidligere været tilböjelig til at tro, at de fleste - ja
muligvis alle - kunstig farvede klæder var indførte, men
ved nöjere overvejelse af spörgsmålet er jeg dog kommen til
det resultat, at i alt fald nogle af de kunstige farver har
været indenlandske. Man kan nemlig af et par steder i
sagaerne se, at man i sagatiden har forstået at farve klæder
på Island. Der fortælles således et sted (Svarfd. (ísl. forns.
III), k. XXII1, s. 65), at to brødre sendes af deres moder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free