- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
195

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V. Gruðmundsson: Lfáklæcti. 195

min mening kan føre til et ret tilfredsstillende resultat.
Ligesom "grps til litar" (= litargrps, Stjórn, s. 8139) i Finnb. er en
anden benævnelse for "brungras", på samme måde kan
"Utan-argras" (Stjórn^ s. 8136) være et andet navn for "blágresi"
o: storkenæb (geranium silvaticum), som nu på Island har
navnene "blágresi" eller "storkablágresi" og "litunargras".
Oprindelig betegner "litunargras" (litargras, litgras) sandsynligvis
kun en hvilken som helst farveplante, men efterhånden er
dette gået over til at blive navn på den plante, som hyppigst
og almindeligst brugtes til farvning. Allerede navnet
"litunargras" viser, at "blágresi" er blevet brugt til farvning, og
endnu i den sidste fjærdedel af forrige århundrede blev der
ifølge Björn Halldorssons vidnesbyrd farvet med det
("Gras-nytiar", s. 25: "Með blágresi lita konur svart ullar verk").
Men at dette i tidligere tider dog har været langt
almindeligere, viser følgende udtalelse af Mohr (Isl. Naturh., s. 201):
"Man fortalte, at dette Blomster har i forrige Tider været
brugt at farve blaat med, men nu er Konsten glemt; dog
skal der leve en gammel Kone, ikke langt fra Skagestrand,
paa et sted, som heder Vatnskard, som endnu forstaaer det?
men tillige holder det hemmelig".

Men foruden denne blå farve er det höjst sandsynligt,
at man også har kendt den såkaldte "sortulitr", hvortil man
brugte et slags dynd eller jordart, der på islandsk kaldes
sorta "sortjord" (humus tinctoria), tilligemed det såkaldte
sortulyng o: melbærlyng (arbutus uva ur si). Om denne "sorta"
siger Mohr (Isl. Naturh., s. 311): "Dens Brug, at sætte sort
Farve paa Tøy, med adstringerende Vegetabilier, er bekiendt
over alt i de nordlige Lande". En beskrivelse af den ved
farvningen benyttede fremgangsmåde findes hos Eggert
Olafs-son (anf. st., s. 147-150). Dersom dette farvestof har været
kendt i sagatiden, - hvad jeg finder sandsynligt, - så er
det rimeligt, at den i sagaerne omtalte blå farve også
omfatter denne farve, snarere end at "svartr" bruges både om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free