- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
215

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vore Forfædres Tro paa Sjælevandring og deres Opkaldelsessystem (Gustav Storm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gr. Storm: Sjælevandring og Opkaldelsessystem. 215

födt 14 Jan. 1131, 7 Dage efter sin Fader Knut Lavards Död.
Hans Moder har dog ikke opkaldt Sonnen efter hans af döde
Fader, men efter sin egen i 1125 af döde Farfader, den
russiske Storfyrste Wladimir Monomachos. De danske Kilder
oplyse intet om Grunden hertil; men Knytlingasaga ved at
fortælle, at Valdemars moder Ingeborg opholdt sig Vinteren
1130-31 i Rusland og altsaa ved Nedkomsten ikke vidste
noget om sin Mands Död. Barnet er da selvfölgelig bleven
döbt i Rusland, og Moderen har valgt den sidst afdöde
russiske Stamfader; da Efterretningen om Knuts Död naaede
hende, har det været for sent at ændre Navnet, og Ingeborgs
Ophold i Rusland har altsaa været Anledningen til, at dette
russiske Navn trængte ind i Danmark og Norden. [Det
viser sig altsaa ifolge dette Navneforhold, at Knytlingasaga
her maa foretrækkes for de danske historiske Kilder].

IV. Opkaldelse af Tilnavn. Speciel nordisk er ogsaa
Opkaldelse ikke efter Navn, men efter Tilnavn. Det synes
hænge sammen med, at ved almindeligt brugte Navne
Tilnavnet ansaaes at være det karakteristiske for Personen, -
og da Navnet repræsenterer Sjælen, bliver ved Opkaldelse
(og Sjæleoverförelse) Tilnavnet foretrukket for Navnet.
Dette har været Anledning til Dannelsen af en Mængde nye
Navne. Bekjendt er, hvorledes Sigvat Skald döbte Olaf den
helliges Sön Magnus efter Karl(a)ma#rørø (Karl den store), idet
han rigtigt opfattede Magnus, Tilnavnet, som det væsentlige.
Kong Olaf bebreidede bagefter Sigvat, at han ikke havde
brugt et Æifønavn, men blev tilfredsstillet ved at faa sin Sön
opkaldt efter Verdens berömteste Fyrste. Man kan folge Navnet
Magnus paa dets Vandring: fra Magnus den gode kom det
til 1) hans Söstersön, den saxiske Hertug Magnus, og
derigjennem til mange tyske Fyrstehuse, 2) til Harald Haardraades
ældste Sön, og derefter nedarvedes det i den norske Kongeæt.
3) Magnus Barfods Enke Margrete overförte det til den
danske Kongeæt, idet hun gav det til sin Sön af 2det Ægteskab,

ARKIV í OR NORDISK FILOLOGI IX, NT ÍÖLJD V. £5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1893/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free