- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
228

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Små bidrag til tolkningen af Eddasangene (Björn Magnússon Ólsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228 B. M. Ólsen: Tolkning af Eddasangene.

Et ord afa, {.j forekommer kun her. Sijmons har sikkert
ret i, at "o/o" i Atlam. v. l1 bör opfattes som ó-fø. Også
rektor Jón þorkelsson er uafhængig af ham kommen til det
samme resultat. At óvo i Sig. sk. 334 er akkusativ af ordet
váfa, f., "genfærd", vil i det følgencfe blive påvist. Dette ord
stemmer altså hverken i form eller betydning med vort "afo",
som er enestående i literaturen og rimeligvis forvansket.
Skulde det være for dristigt at antage, at uf a er den
oprindelige læsemåde? Ordet úfr, m., som egentlig betyder "ruhed,
ujævnhed", bruges hyppig i flertallet i betydningen:
(anledninger til) "strid, fjendskab". Det vilde passe udmærket i denne
sammenhæng, både på grund af sin betydning, og fordi man
venter et flertalsord ved siden af spigll.

III.

Vplundarkvida 17. vers og Helgakvida
Hund. II. 11. vers.

Bugges fortræffelige tolkning af amon på det første og
amvnir på det sidste sted har ikke fundet fortjænt
tilslutning *) Uafhængig af ham er jeg kommen til det samme
resultat, at nemlig amon er n. pl. n. og amvnir n. pl. m. af
et adj. amunr, som betyder "lignende".

Ligesom á-pekkr er dannet af præpositionen á og stammen
i verbet pekkja, således synes også ámunr at være afledet af
á og ’\/’man. Det er derfor uberettiget i Yylundark. 17. v.
at skrive pmon. Præpositionen á synes undertiden i
sammensætninger at betegne gensidig sammenhæng, f. eks. i áfastr,
álíkr 2), og denne betydning har den sikkert også i ápekkr
og ámunr. Ligesom ápekkr oprindelig betegner: (to eller
flere) i erkendelsen gensidig sammenhørende (ting), som man

*) Bugges udg. af Eddasangene s. 410.

2) Eeciprok betydning har å også i åshilnaftr, áþrætni. I áflog,
ligger det reciproke derimod næppe i præpositionen, men i afledningen af
refleksive verbalformer med reciprok betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free