Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 -Falk: Svipdagsmál.
f. Lykkeborgen, hvor ásmegir’ne bor, med dens
hemmelighedsfulde skat (3.1-34).
g. Lyfjaberg med Menglod og hendes ni moer, der
hjælper og helbreder (35-40).
h. Slutning: Svipdag siger sit navn og forenes med
Menglod (41-50).
2. Sveidalsvisen (Grundtvig, D. G. F. II, n:o 70).
Resumé efter opskrift C:
Ungen Svendal slog sin bold ind i jomfruburet. Da han
gik efter den, sagdes der ham, at han ikke skulde sove eller
finde rö, för han fik förlöst den skjonne jomfru, som længe
havde ligget i længsel efter ham. Svendal svöbte sit hoved
i skind og gik ind i hallen og meldte sine mænd, der sad
ved drikkegildet, at han gik at opvække sin döde moder.
Han kom til holen og kaldte paa sin moder, der
vaagnede og spurgte, hvem der forstyrrede hendes rö. Svendal
gav sig tilkjende som hendes sön og forkyndte hende sin
nöd, at hans (söster og) stivmoder havde "lagt hans hjerte i
traa". Moderen gav ham da til færden en hest, som aldrig
trættedes, og sværdet, som altid vandt seier. Han satte sig
op og red over det brede håv og gjennem de gronne skove,
indtil han kom til det slot, hvor hans fæstemö sov. Her
udspurgte han hyrden om slottet og lovede at gjöre ham til
en herre, naar han selv blev konge over landet. Hyrden
svarede ham, at borgens planker var af det haarde jern og
porten af staal; paa atten vintre havde jomfruen ikke seet
solen; indenfor holdt en löve og en björn vagt, og ingen kom
levende ind uden ungen Svendal. Svendal sprængte over
gjerdet, og löven og den vilde björn faldt ned for hans fod,
medens linden med de gyldne blade böiede sig ned til jorden.
Den stolte jomfru vaagnede af sin dvale, da hun hörte
sporerne klinge; hun båd til Gud, at hun maatte blive löst af
sin pine, og önskede skam over siri stivmoder, der havde
gjort hende tiden saa lang. Svendal traadte ind, og jomfruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
