Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 ’Falk: Svipdagsmál.
for ham. Derefter drog Hjalmter bort og medförte Hervor.
Faa denne færd dör Hord, og Hjalmter bærer hans lig tre
dage paa sine skuldre. Herved hæves den fortryllelse, der
havde hvilet paa ham, og han forvandles til en rig konge,
Ring, hvis borg er stor og skjön, forsiret med guld og solv,
med en mur af mangefarvede stene, med höie og guldtækte
taarne. Hans söster er den skjönne Alvsol, hvem Hjalmter
engang havde löst fra hendes forhekselse ved at kysse hendes
hæslige mund. De var begge blevet forheksede af Luda,
deres stivmoder, der havde dræbt sin månd, deres fader;
denne forgjörelse var en hævn for, at Hord (Ring) forsmaaede
hendes kjærlighed. Hjalmter gifter sig nu med Alvsol,
medens Hord-Ring ægter Hervor og Olve hendes söster
Hilde-siv. Da Etjalmter faar se sin stivmoder igjen, falder hun
ned i ilden, medens hans fader bliver meget glad.
Hjálmters ok Qlvirs saga, der, som bl. a. sproget viser,
er bevaret i en uoprindelig form, lader sig i nogen grad
supplere og berigtige ved hjælp af Hjálmters rímur, der er
digtede efter en anden redaktion af sagaen. Desværre
henviser ogsaa rimerne til en forvansket sagatext. Kölbing
(Beiträge s. 200-7) afslutter sin omtale af rímur med
folgende træffende bemerkning: "Det underligste træk i hele
sagaen synes mig at være den omstændighed (der også
bibeholdes i rímur), at Hjalmter tilslut ganske rolig opgiver
Hervor, til hvis erhvervelse hans sjælefred var knyttet, og
uden betænkelighed aftræder hende til en anden. Saaledes
kan tingenes forlob dog neppe oprindelig have været".
4. Himinbjargar saga (Maurer, Isl. Volkssagen, s. 312
ff., efter cod. A. M. 602, qv.).
En konge havde med sin dronning sonnen Sigurd.
Dronningen döde, og kongen sorgede meget over hende. Efter en
tids forlob giftede han sig dog atter med Himinbjorg, som
traadte ham imöde paa jagten ud af en tæt sky. Sigurd
var utröstelig og laa dag og nat paa moderens grav. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
