- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
319

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk: Svipdagsmål. 319

og et bord af solv; den formidler guddommelige svar og
antager idethele en hemmelighedsfuld karakter *).

Gralen bevogtedes af en gralkonge, der boede paa en
vanskelig tilgjængelig borg, der kun kan findes ved et
tilfælde af den, som forsynet dertil har udseet. Den nye
gralbesidder skal opsöge den sidste og af ham modtage gralen.
Derved skal han give sig tilMjende som den berettigede
efter-fölger ved at Spörge om stedets undre. Dette spörsmaal
undlader den uerfarne gralsöger ved sit förste besög i borgen,
men det stilles anden gang med bevidsthed og hensigt. Den
magiske virkning af spörsmaalet bestaar deri, at fortryllelsen
over borgen og dens herre hæves. Alfred Nutt paaviser i
sine Studies ön the Legend of the Holy Grau, hvorledes
sagnet om gralsögeren beror paa fælleskeltiske sagnelementer.
Den fortryllede borg er efter ham de dödes land, om hvilket
kelterne beretter saa mange sagn. G. Paris, La littérature
frangaise au moyen age, s. 101, hævder i fortællingen om
Lancelot du Lac, som befriede dronning Gueniévre, der var
bortfört af "kongen over det land, hvorfra ingen vender
tilbage", en gammel mytisk tradition om de dödes konge: for
at trænge ind i bortförerens land maatte Lancelot overskride
en ild flod paa en bro, der er smal og skarp som en sverdeg2).
Efter Heinrich von Türlins digt Diu Krone, hvor Gawan to
gange kommer til gralborgen, men forste gang ikke gjör de
nödvendige spörsmaal om stedets undre, er gralkongen og hele
hans omgivelse död, skjönt de syntes levende. Ligesom
Lancelot og Gawan, der hos Chrestien befrir de paa Montesclaire
(glasbjerget) fangne jomfruer, optræder ogsaa den tredie og

*) En nöiagtig analyse af forestillingerne om gralen i den
gammel-franske literatur giver B. Heirizel, lieber die französischen Gralromane,
Wien 1891.

a) Den samme smale jernbro over en frygtelig ström ogsaa i Tundals
vision, i legenden om ridder Hænus, i Bedas beretning om Furseus, o. fl. st.
Sammenlign ogsaa tornebroen i Aldrics vision, "heklebru" i Draumkvæe,
guldbroen i Gudmund-Greirröd-sagnene, o. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free