- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
323

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk: Svipdagsmál. 323

de prægtige töier er* nadverdbordet: den hvide alterdug er
symbol paa gravlinet; herpaa stod hosti-tallerkenen med
klædet dertil, vinkanden, fra hvilken vinen hældtes i kalken,
tilligemed kalkklædet (Menzel I, s. 47-8). Overensstemmelsen
med grallegenden ligger navnlig i fremhævelsen af de herlige
spiser, hvormed Gud bevertede: hos Chrestien og andre
gam-melfranske forfattere giver gralen spise, men er selv samtidig
en kalk, besat med pieres pressieuses; endvidere i det i luften
svævende taarn: om den svævende gral og dens ark se
Heinzel, anf. st. s. 178; fremdeles i Ereks drömmesyn: om
gralen som formidler af guddommelige svar se Heinzel, anf.
st. s. 102; endelig er gralboligen ligesom Ódáinsakr et
afbillede af paradiset og kaldes i Perlesvaus Edens have. Vi
skal senere se, at dette svævende taarn er Fjglsvinnsmáls
Lyr, der "bæver paa sylspids".

Konrads saga (Forns9gur Suðrlanda, ed. Cederschiöld),
der hviler paa fremmede sagn om det babylonske riges
undergang ved slanger (hvorom se Wesselofsky, Die sage vom
babylonischen Reich, Archiv for Slavische Philologie II) i
forbindelse med andre sagn af bibelsk oprindelse, har sin
interesse derved, at den synes at vise os "gralen" i dens
tvende hovedformer, som nadversymbolet og som en
ædelsten l). For at vinde kongedatteren Mathilde drager Konrad
afsted for at söge en vis grön tryllesten 2) i ormekongens
land 3). Paa denne sögning, hvorfra ellers ingen var kommet

*) Efter Wolfram er gralen en kostbar ædelsten, en granatjachant.
Denne gralsten er, som Wesselofsky, Der Stein Alatyri, Archiv für Slav.
Philol. VI, har paavist, ikke udgaaet fra legenden om kalken, men fra en
anden bibelsk overlevering.

2) Denne kaldes dels smaragdus dels jacingtus = Wolframs jáchant.

3) Denne ormekonge var större end alle andre orme, havde krone paa
hovedet og ægishjálmr. Om ormekonger, der er mange gange större end de
andre, hvide med röd ring om halsen og krone paa hovedet, se Kamp, Danske
Folkeminder, s. 191-2; E. T. Kristensen, Jydske Folkeminder VIII, s. 400
(edderkongen er djævelen); Karl Schiller, Zur Thier- und Kräuterkunde I,
s. 1; Wuttke, Aberglaube; Grundtvig, Gr. D. M. III2, no 128 f. (s. 163 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free