- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
324

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324 Falk: Svipdagsmál.

tilbage, medtog han bl. a. en hvid haue, hvis galen var det
eneste, som kunde indjage löverne skræk i lovelandet,
hvorigjennem reisen förte. Ad en bro, der förte over en flod og
ved hvis ende laa en svær drage, kom Konrad til et
land, hvor alt ’þótti honum vid gull glóa’. Der, ved verdens
ende og omgivet af en stor slette uden bjerge, saa han en
stor borg, hvis taarne skinnede som guld og hvis mure bar
forskjellige farver, lig guld og glas og de fagreste stene. En
bred, jevn og fager stengade förte op til borgen. Hallen
var kalket og malet og havde store og smukke glasglugger;
den var beklædt med kostbare stoffe. Midt paa hallens gulv
stod et bord (trapiza) med prægtige tæpper og derpaa en
pragtfuld guldbolle. Udenfor bordet stod en herlig stol og
en anden stod indenfor, paa dem stod drikkekar af alle slags
og navnlig to svære horn indlagte med ædelstene ’). Et bord
(bordskutill) af guld prydet med solv og ædelstene hang ned
fra luften foran en pall og syntes at svæve frit: foran pallen
var et "förfall" tværs over hallen.

Duggals Leizla (Heil. Manna S9gur I, s. 329 ff.), der
er oversat paa Haakon Haakonssens befaling c. 1250 efter
den irske (latinske) Tundals vision, synes at skildre
"gral-borgen", men uden andre af gralens attributer. Det heder
her (kap. 16), at Duggal og hans skytsengel kom til et
gaards-led, som straks oplukkedes for dem. Og da de var komne
ind, saa de den fagreste voll fuld af blomstrende urter med
herlig duft; og der var en utallig skare af sjæle og megen
glæde. Og der var ingen nat der, men solen skinnede stedse;
og der var det levende vands brönd: den, som drikker deraf,
skal leve evig og aldrig törste. Derpaa saa de (kap. 18) en

234 f.). Sagn om ormekonger ogsaa her i landet. (Fritzner, Lappernes
Hedenskab og Trolddomskunst, s. 714).

*) I det russiske sagn om det babylonske rige omtales to med
ædelstene besatte guldkalke. Snil. de to svære guldhorn, som Gudmund paa
Grla-sesvollene sender kong Olav Haraldseri i |>attr Helga f>orissunar (Flat. I, 359
-62) og de to store horn i I>orsteins saga bæjarmagns (Fornm. s. III, 175-98).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free