Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talk: Sviþdagsmál. 327
a/ Ligesom Perceval .kommer Svipdag to gange til sit
bestemmelsessted, meib opnaar först anden gang sin hensigt,
idet hans Uerfarenhed ved förste besög forleder ham til at
undlade de nödvendige spörsmaal.
b. Fjolsvinnsmáls tre borge svarer nöiagtig til de med
Perceval i forbindelse bragte slotte: jomfruslottet, de dödes
slot og gralborgen.
c. Mimetræet er det apokalyptiske livsens træ, der i
legenden er bragt sammen med gralborgen.
d. Fjolsvinnsmáls hane, der er symbol paa Kristus
(Balder) saavelsom paa solen, stammer fra Aabenbaringens
nye Jerusalem, hvis söl er Kristus, og er gjennem
grallegendens identifikation af gralboligen med det himmelske
Jerusalem kommet ind i det nordiske digt.
e. FJ9lsvinnsmáls lævateinn er samme forestilling som
Baldersagnets mistilteinn, der er Longinus’ lanse, hvilken i
gralsagnet spiller en vigtig rolle som en af gralens attributer.
f. Heltens mode med möen skildres i overensstemmelse
med Perlesvaus.
Af en langt mindre paatagélig art er de
overensstemmelser, der forbinder Sveidalsvisen med gralsögningen. Her
kommer væsentlig folgende træk i betragtning: visens omkvæd
hentyder til en for helten skjæbnesvanger samtale; linden med
de gyldne blade minder om Mimetræet; möens dvale ligner
Menglods og hendes omgivelsers tilstand samt gralborgens
död-lignende forfatning; ligesom gralhelten tillægges der ogsaa
Sveidal et betydningsfuldt sverd (cf. Heinzel, anf. st. s. 185).
Enkelte mindre og tildels maaske tilfældige træk forbinder
Sveidalsvisen nærmere med Perlesvaus: saaledes omtalen af
Sveidals söster (i opskrift C: herom senere) og grundidéen
om kristendommens udbredelse (i A og B); endelig og navnlig
löven og björnen.
Med Hjálmters saga og Hirninbjargar saga forsvinder
ligheden med gralsagnene næsten ganske. Navnlig er her
AÄKIV FOR A’OBDISK FILOLOGI IX, NT FÖLJD V. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
