- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
332

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332 Falk: Svipdagsmál.

virket Sólarljód ’) og Forspjallsljód samt maaske et vers i
Grettis saga og Ketils saga hongs. "Svipdagsmál hár ogsaa
paavirket Hugsvinnsmal; det ældste haandskrift, hvori dette
digt findes, er fra forste halvdel af 15 aarh., og meget ældre
kan digtet selv neppe være, da det har former som sækir,
rádi, veifar o. s. v. sidst i linjer, der har allitteration for
sig selv" (Bugge)2). Af særlig vigtighed er forholdet til
ramserne, der fra Svipdagsmál har hentet Mimir som
jættebetegnelse (?), Varr og Fjglsvidr som dvergenavne, hanen
Vidofnir, samt Fridr som ókend heiti for kvinde. Bugge,
Aar-böger for Nord. Oldkynd. f. 1875, s. 245, slutter af SnE.’s
Vidofnir blandt hana heiti, at FJ9lsvinnsmal maa have været
til allerede i slutningen af 12 aarh., idet ramserne efter hans
antagelse skyldes biskop Bjarne Kolbeinsson, der döde i 1223.
Herved er imidlertid at bemerke, saavel at selve denne
antagelse er ubevist, som at, da ramserne tydelig udviser
forskjellige lag - hvad ogsaa Bugge, anf. st, s. 215 f. gjör
opmerksom paa – kan de specielle strofer, hvorom her er
tale, vei tænkes at stamme fra t. eks. c. 1250. Ialfald
opretholder vi indtil videre den mening, at en saadan lærd
efterligning af ældre mytiske digte, som Svipdagsmál er,
neppe er tænkelig för åar 1200: den aabenbare efterdigtning
og omdigtning af gamle sager og fattigdom paa nyt stof af
nordisk oprindelse peger tydelig hen paa en tid, da de
gamle traditioner var döde og maatte söges i böger.

Med hensyn til det indbyrdes forhold mellem Svipdagsmál
og Sveidalsvisen er der adskillig dunkelhed, tildels begrundet

*) Att forholdet ikke er omvendt, derpaa tyder bl. a. den
omstændighed, at ramserne i SnE. tager hensyn til Svipdagsmál, men ikke til
Sól-arljóct.

2) "Jeg minder her ogsaa om en omtrent samtidig indforelse til Island
af andre keltiske sagnelomenter, idet Gunnlaugr Leifsson (död omkr. 1218)
efter Galfred digtede Merlínússpá. Dette digt har nogle sjeldne udtryk (dægr
ok daga, þruma) tilfælles med Svipdagsmál og efterligner Völuspå" (Bugge).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free