- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
333

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk: Svipdagsmál. 333

i vanskeligheden ved at bestemme det sidstnævnte digts ældste
form og nærmeste kilde. Nogen direkte indvirkning af den
ene digtning paa den anden synes ikke at foreligge. Navnlig
digtenes begyndelse og slutning, altsaa den episke ramme,
udviser en stor lighed, der endog udstrækker sig til
udtryks-maaden. For denne rammes vedkommende synes det
nöd-vendigt at tænke sig en for disse to fremstillinger fælles
sagnbehandling, maaske en mundlig saga, men i temmelig
fikseret förrn. I disse afsnit viser Sveidalsvisen ubetinget et
nærmere slegtskab med de islandske sagaer og den kymriske
fortælling, end tilfældet er med Svipdagsmál, hvilket senere
skal paavises. I midtpartiet er afvigelserne mellem de to
fremstillinger meget betydelige. Selve reisen affeies i
Sveidalsvisen ganske kort og omtales aldeles ikke i den bevarede
del af FJ9lsvinnsmal. Derimod udmaler FJ9lsvinnsmál
spörge-scenen meget udforligt med træk fra gralsagnene, der er
assimilerede med beslegtede forestillinger fra den nordiske
mytologi, medens visen kun har et par vers herom. Ogsaa paa
dette punkt staar efter vor mening visen det oprindelige
nærmere end digtet, idet den bærer större lighed med det
kymriske sagn. Ligesom Svipdagsmál synes ogsaa
Sveidalsvisen (se nedenf. om omkvædet) at forudsætte to besög i
brudens borg, men det förste af dem er intetsteds skildret.
Dette paafaldende forhold turde maaske, som saa meget andet,
faa sin forklaring ved en sammenligning med den franske
prosaroman Perlesvaus, der först begynder, efterat helten
allerede har gjort sit förste besög i gralborgen. Om digtenes
tone kan man idethele sige, at Svipdagsmál har antikiseret
sterkt, medens Sveidalsvisen opviser de danske folkevisers
almindelige kolorit. Forfatteren af Svipdagsmál har i den grad
overdækket det fremmede med billeder og træk, hentede fra
den gamle nordiske mytologi, at det hele digt har faaet
samme farve som Eddaens övrige mytiske digtninger. Dette
forhold er temmelig analogt med det, som bestaar mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1893/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free