- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
341

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk: Svipdagsmál. 341

Bekræftes rigtigheden af den af Grundtvig, DgF. I? 75,
opstillede gjætning, at Orm Ungersvend er samme figur som
Ormr Stórolfsson, der befriede Menglod, forhöies ligheden
mellem Orm(ar) og Svipdag end yderligere.

2: Orms brud Asa siges i Ormars rímur at være deilig
som solen*), den færoiske vise om Arngríms synir hár (v. 60)
udtrykket Væn er hon sum söl’ (DgF. IV, 705): sml.
Men-glods epithet solbjprt. Hervararsagaens Hervor er datter af
Anganty, sön af Svafrlami, der atter er Odens sönnesön
Menglod er Svafrþorns sönnedatter. Rimeligvis har da
ligheden mellem bedstefædrenes navne bevirket indforeisen af
navnet Hervor paa bruden i Hjálmters saga.

3: Om sverdet Tyrving, som Hervor hentede i sin faders
gravhöi, heder det: allr er hann utan eldi sveipinn, og:
lýsti af sem sólar geisla, samt: því skal fylgja sigr í
orro-stum ok einvígjum hverjum er berr. Om Snarvendill,
Hjálmters sverd, heder det: lýsti af honum sem ljósi2), og: sigr
mun honum fylgja. Paa begge disse sverde hvilede átøg.
Sml. ogsaa Sveidals sverd og Birting i visen om Orm.

4: Der er mellem begyndelsen og slutningen, altsaa
rammen, af Svipdagsmál-Sveidalsvisen og de tilsvarende afsnit af
digtningerne om Hervor og Orm(ar) adskillige ligheder i
udtrykket. Herv. s. 214: Yaki þú, Ángantýr! | vekr þik
Her-vpr, einga dottir synes efterlignet i Grog. l: Vaki þú, Gróa!
vaki þú, gód kona! og 2: einga syni. Gróg. 2 módur kallar:
Herv. s. hvi kallar svá. Gróg. 2 til moldar gengin: Herv.

*) Sturlaugs s. står f sama, der har månge træk tilfælles med
Svipdag-digtningen, beretter om, hvorledes helten vinder Asa en fagra, datter af
jarlen Hringr. Om hende heder det: hún bar af pllum jómfrúm .... sem
sól af himiiitunglum pctrum.

2) Sml. sverdet Koldbrand i Eigen Eambolt og Aller hin stærke (DgF.
no 27), om hvilket det heder: ’som gloendis ild den brend’; Grundtvig, DgF.
I, 360, sammenligner Arthurs sverd Caliburnus, Caledvwlch. Idethele er der
mellem no 27 og 28 og Sveidalsvisen adskillige ligheder. Lysende sverde
omtales ogsaa Helg. Hund. I, 15, Landn. 32-3, Sturl. I, 2, 50. Fld. II, 391,
393, E9gnvalds Hattal. 34: baugs ljós = svercl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free