- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
342

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342 Falk: Svípdagsmál.

s. orSnir at moldar auka. Moderens gode önsker for sonnen
i Gróg. 14-15 har sit tilsvarende i Ormars rímur og Herv.
s. (DgF. IV, 707). Orm Ungersvend A, v. 12 ff. er væsentlig
overensstemmende med Ungen Sveidal A, v. 6 ff. Orm
Ungersvend A, v. 41-42 er = Sveidalsvisen C, v. 32-33
(ligeledes i DgF. no 27 slutning o. fl. st.). Fjplsv. 461"2 synes
være efterligning af to linjer i Hervarar saga. Fjplsv. 48l
stemmer ligeledes med en linje i samme saga.

Den onde stivmoder1) er en fra mangfoldige folkeeventyr
og viser bekjendt figur, som derimod sjelden fremtræder i den
norrone mytisk-heroiske olddigtning 2). Om den svigefulde
kvinde i Grógaldr er Svipdags rette stivmoder eller kun hans
faders frille (sml. Grg. II, s. 669), er et moment af
underordnet betydning; Grundtvig holder for, at udtrykket i
Grógaldr sammenholdt med betegnelsen "jomfruen" i
Sveidalsvisen taler for. sidste antagelse; dog betinger i Hjálmters saga
Lúda sig udtrykkelig, at hun ikke vil blive kongens frille.
Motiveringen af stivmoderens áfyg mangler i Grógaldr og er
i Sveidalsvisen ialfald uklar 3). Efter Hjálmters saga er det

*) Fremstillingen i Himinbjargar saga, hvorefter det er den döde moder
som paalægger sonnen forbandelsen, idet hun vredes over, at han altid ligger
sorgende paa hendes grav og derved er hende til byrde (si. Helg. Hund.
II, 45), medens stivmoderen bistaar ham med raad, er aabenbart uoprindelig.
I den svenske vise er stivmoderen forsvundet; sönnens spörsmaal gjælder
kun at faa vide, hvilken brud han skal faa. I flere af de nydanske
optegnelser hos Kristensen forekommer det sidste motiv ved siden af
boldkastningen paa en meget uklar maade; heller ikke her nævnes nogen stivmoder:
jomfruen, i hvis skjöd bolden falder, er en af Sveidals kjærester, og hans
spörsmaal gjælder, hvilken af sine kjærester han skal ægte, hvorpaa svaret
er, at sin kjærest skal han söge i Iseland, hvor hun sidder og venter
paa ham.

?) Om stivmödres forhekselse af sine stedbörn se bl. a. Maurer, Isl.
Volkssagen, s. 814 ff. G-rims saga loctinkiima handler om Grims befrielse af
sin fæstemö Lopthæna, der var forhekse b af sin stivmoder, finnekvinden
Grrimhildr.

3) "Jeg forstaar visen paa folgende maade. Naar det heder "bolden
drev i jomfruens bur", forstaar jeg jomfruen om en stesöster af Sveidal, en
datter som hans stemoder har af forste ægteskab (en nydansk optegnelse hos
Kristensen har: "Jeg haver faaet mig en stedmoder, . . . jeg vilde med hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free