- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
349

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk: Svipdagsmál. 349

mod (sml. Grog. 126): | signe dig Gud, sancte drotten dyre, |
han skal dig baade vogte og styre *).

Endskjönt, som nævnt, C af Sveidalsvisen, ligesom
Skir-nismál, kun omtaler to gaver, hesten og sverdet, og skjönt
Grógaldr ingen gaver nævner, er det ingenlunde sikkert, at
ikke flere eller de fleste af dem har hort hjemme i den for
visen og Svipdagsmál fælles kilde. Sverdet, der efter A og
B "lyser som et baaP, minder om sverdet Snarvendel i
Hjálmters saga, om hvilket det heder: H. brá Snarvendli, ok lýsti
af honum sem ljósi (kap. 18; sml. ogsaa sverdet Tyrving i
Hervarar saga, om hvilket det hedder: allr er hann útan eldi
sveipinn). I Himinbjargar saga faar helten af sin stivmoders
söster en hulidshjálmr (hvorom se F. L. Grundtvig,
Losnings-stenen s. 156, Maurer, Isl. Yolkssagen s. 181-2) samt
styrkehansker (sml. J>áttr af Ormi Stórolfssyni, Fms. III, 222-3
og Tors hansker), som i den nydanske opskrift af
Sveidalsvisen, Kristensen I, s. 42. Men navnlig er der en
paafaldende lighed tilstede med de klenodier, som Yspaddaden
forlanger af Kulhwch, hvilke er hentede fra Britanniens 13
berömte kostbarheder. Blandt disse sidste befandt sig (se

*) Visen om Svend Von ved er efter vor mening en lignende
sammensmeltning som Svipdag-sagnet: den beror paa Perceval-sagnet (i en med den
engelske romance Sir Percival og den kymriske fortælling Peredur besiegtet
form) i forbindelse med Kulhwch og Olwen (den sidste kilde allerede
paavist af Grrg. I, 239). Vi skal her kun anföre de vigtigste lighedspunkter
mellem visen og Perceval-sagnet:

a. Saavel Svend Vonved som Sir Percival drager ud for at hævne sin
fader og udforer sit forehavende ved at dræbe hans banemand.

. b. Svend Vonved bærer sig hos kong Vidrik ret tölperagtig ad, idet
han sætter lukt over muren, gaar lige ind i stuen og endog udfordrer kongen
selv; da Svend siger sin byrd, hilser kongen ham som sin kjære söstersön:
Sir Percival rider lige ind i kong Arthurs hal, og da denne ikke straks vil
gjöre ham til ridder, truer han med at slaa ham ihjel; men Arthur
gjenkjender i den vrede yngling.sin egen söstersön.

c. Svend Vonved fæster en jomfru, hvis fader er dræbt: Sir Percival
befrir en dronning fra en sultan, der har dræbt hendes slegtninge, og ægter
hende.

d. Tilslut vender de begge tilbage til sine modre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free