- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
355

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk: Svipdagsmál. 355

tryk vel er at forstaa i overensstemmelse med Ragnarsdrápa,
hvor det siges om Hild: svá lét æ, þótt etti, sem orrustu letti
(ef. Hárb. 24). Hvilke fiender er det nu, som ved denne
galder skal stemmes velvillig mod Svipdag? De, som han
moder "paa gagleveien". Hvad er dette for en vei? Ser vi
hen til de övrige i denne galdresang nævnte lokaliteter, saa
viser de hen til jordens yderste grænse, saaledes navnlig
grænsefloderne i str. 8 og Nivlveien i str. 13. Nu har
Draumkvæe (Landstad VII, s. 28) gaglemýrann som variant
til våsemyrann; udtrykket skyldes vistnok visionsliteraturen
(sml. sjælene i fugleham, Solarlj. 53), men forklares, efter
prof. Moe, i Telemarken saaledes, at vildgjæssene om vaaren
samler sig paa myrstrækninger langt nordpaa. Herefter synes
gaglvegr at danne en parallel til niflvegr 1),

Den femte galder er digtet med Havamal str. 149 som
mönster. Den forestilling, at tryllevers löser lænker,
gjenfindes ogsaa i keltisk (Loth, Les Mabinogion I, 297). Müllenh.
Denkmäler sammenstiller med Håv. 149 og Grog. 10 den
forste Merseb. Zauberspruch: suma (idisi) hapt heptidun . . .,
suma clúbódun iimbi cuoniowidi: insprinc haptbandun, invar
vigandun! og bemerker, at de nordiske valkyrjer Hlpkk og
Herfjptur har faaet sine navne af fangers lænkning. Ellers
sprængtes laas og lænker ogsaa ved hjælp af urter,
"spræng-rödder" (isl. lásagras; F. L. Grundtvig, Lösningsstenen s. 30;
Kuhn, Herabkunft s. 205, 213, 232-3; Laistner, Ratzel I,
321-31; Knappert, Folklore § 167), eller stene
(Losnings-stenen s. 41, 117, 122) 2). Her sigtes maaske til den i
10 omtalte lænke.

*) Bugge bemerker: "I Grog. 93 synes á gálgvegi mig at kunne
forsvares. Paa den ene side ved Hamctism. 17: fundu vástigu . . . vargtré
vindkold vestan bæjar. Paa den anden side derved, at Mimameictr identificeres
med Yggdrasill, der er gålgi (kors); jvf. det af mig i Fjplsv. 303 formodede
í victi vindsvplum".

2) Sml. den ängels, oversættelse af Beda 4, 22: and hine ácsade,
hwæ-cter hé þá álýsendlícan rune (literas solutorias) and þá stánas mid him áwri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free