- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
358

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358 Falk: Svipdagsm&l.

færd til underverdenen maa denne arbeide sig gjennem en
tyk og lummer taage (yapidæ euiusdam ealiginis nubilum);
ogsaa her omtales aaen med broen og skildres i
overensstemmelse med Vpluspas beskrivelse af Slidr 1).

Den niende og sidste, vei ogsaa vigtigste galder tilsigter
at forlene sonnen med veltalenhed og forstand i samtalen
med jætten Mime. Dens indhold er altsaa de málrúnar og
hugrúnar, hvorom Sigrdrífumál 12-13 handler. Paa samme
maade önsker Frigg sin höie herre meget snille (odi þér dugi),
naar han skal kappes i ordstrid med den alkloge jætte
Vaf-þrudnir. I Gorms-episoden hos Saxo forbyder Torkel
mændene at tale til jætterne, da intet giver utyskerne en saadan
magt til at skade som et uforsigtigt ord. Disse vise jætter,
om hvilke Eddaerne taler, synes at staa i den skarpeste
modsætning til den folkelige forestilling om disse væsener som
raa naturkræfter. Man synes at maatte antage to klasser,
eller snarere: der er i poesien indkommet ad literær vei en
del jætteskikkelser af en ny type, som dog aldrig ret blev
folkets eiendom.

En saadan vis jætte er altsaa efter Grógaldr Mime,
dette midt mellem aase- og jætteverdenen staaende,
gaadefulde væsen. At han i ældre tid ikke regnedes med til
jot-nerne, beviser skaldeomskrivningerne, hvor hans navn
anvendes i mandskenninger, hvilket ikke er tilfælde med
jættebenævnelser. Naar i modsætning hertil Snorra Edda allige-

*) Det er ganske paafaldende, at navnene Svibdagerus (norsk konge,
Grams fiende) og Gro (Grams hustru) forekommer i sagnene om Gram og
Hadding. Haddings saga, der af dr. Olrik regnes blandt Sakses norröne
sagn, skildrer lokaliteter, der er nær beslegtede med Svipdagsmaals og
Odáins-akr (snil. ogsaa land Haddingja om dödslandet i andet Gudrundigt). Den
har ogsaa galdre, der minder om Svipdagsmaals, saaledes opvækkelse af en
död ved galdre med dödningens klage over opvækkelsen, ligesom Oden lærer
Hadding at löse de baand, hvormed fiender maatte binde ham. Hadding
befrir Ragnhild fra jættevold og ægter hende. Ogsaa Haddings saga henviser
til keltiske forestillinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free