Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B60 Falk: Svipdagsmál.
Vi har tidligere fremhævet, at omkvædet i Sveidalsvisen
("og lad dine ord vei!") peger hen paa en lignende
formaning af moderen som den i denne galder indeholdte. Denne
formaning synes i Sveidalsvisen kun at kunne have hensyn
til Sveidals samtale med hyrden, hvilken visen i sin ældre
skikkelse maa have kjendt i en udförligere eller ialfald
be-tydningsfuldere form end den optegnede. Ogsaa paa dette
punkt yder Svend Vonveds vise et velkomment lys, idet
den har bevaret episoden med samtalen med hyrden paa
höien i en med den kymriske fortælling (hvor hyrden er en
jætte) nærbeslegtet form (se Grundtvig, D. G. F. I, s. 239).
Heraf synes nu at kunne sluttes, hvad paa forhaand
forekommer rimeligt og almindelig antages, at Grógaldrs vise
jætte Mime ingen anden er end vægteren FjplsviiHi i
Fjpl-svinnsmál: at denne kaldes turs og i Snorra Edda dverg, er
kun et nyt eksempel til mange andre paa, hvor let disse
klasser af væsener gaar over i hinandenx).
Vi har ovenfor paavist, hvorledes i Svipdagsmál et
fremmed’eventyrs beretning om et underland er blevet
hjem-liggjort ved at amalgameres med en besiegtet nordisk
forestilling 2), og at denne assimilation har havt videre attraktioner
tilfölge. Men hermed er ikke de sidstes tal udtomt. I
omtalen af vogteren Mime-Fjplsvinn har vistnok en anden væg-
*) Om sammenblandningen af jætter og dverge eller alver i ældre og
nyere tid se S. Grundtvig i Nordisk Tidskr. f. Pil. og Pæd. N. E. I, 183;
Fritzner, Lappernes Hedenskab og Trolddomskunst, s. 53.
*) Iler er ogsaa stedet at minde om de nyislandske forestillinger om
al velandet, der er deiligt, bevoxet med fagre skove og fuldt af duftende
blomster (ísl. J>jócts. i? H2? 115). De faa, som det lykkes at komme derhen,
maa svæve eller vandre gjennem mörke og taage eller over havet (ib.).
Saadanne besög iværksættes ved galder (ib. s. 559). Om alvedronningen ib. s.
110-114. Alverne er udstyrede med overnaturlige evner og meget rige. De
blotedes som lægende magter (B. Gröndal i Aarb. f. 1863, s. 28). Af
mennesker kan de forlöses af sin forhekselse (ib. s. 17-42). "Alverne er keltiske,
de harmonerer med the green Erin, den mystiske taageö, i dem hersker det
drommende, maaneskinsagtige, poetiske" (ib. s. 17).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
