Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan av «B. Kahle: Die Sprache der Skalden auf Grund der Binnen- und Endreime verbunden mit einem Rimarium» (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 F. Jónsson: Anmälan.
sted; undertiden tilföjes også vigtigere varianter. Mod denne
anordning lader der sig, fra forf:s standpunkt og hensigt betragtet,
intet væsenligt indvende. Og der er ingen tvivl om, at hele denne
samling af skjaldelinjer vil kunne være til betydelig nytte, så meget
mere som der realiter kun lidet er at udsætte på den. Der anføres
(side 100) 6 eksempler på rimet gg : g; men i defc mindste 5 af
disse bör udgå; seggjpndum : sagna bör læses segJQndum : sagna
(seggj- er sikkert en langt yngre udvikling; se K. Gisl. Nj. II, 351
-418); skygår (st. skuggv-\ løgäan (st. l$ggv-\ bygåir (-um) i de andre
3 exx. bör alle skrives med dobbelt g-} i alle 5 tilfælde rimet gg :gg.
Det samme gælder de eksempler, der anføres på ygg : yg (s. 268);
i alle tilfælde foreligger der et rim ygg : ygg-y ti med gg bör ord
som trygga) byggå uden undtagelse skrives för c. 1300; ligeledes
bör der skrives ygg : ygg i alle de eksempler, forf. anfører på ygp :
ygp (samme s.), undt. i de 3, som er hentede fra Lilja. Når jeg
i det hele anerkender den flid, hvormed dette materiale er samlet,
den ikke uheldige ordning, det har fået, samt den nytte, det kan
göre, kan jeg ikke undlade at anke stærkt over den utilgivelige
skødesløshed, hvormed forf. har udskrevet sine verslinjer, eller den
slette korrekturlæsning, hvis fejlene skyldes denne. Næppe en side
er fri for mer eller mindre graverende fejl; det er næppe muligt
eller tilrådeligt at anføre et citat efter bogen uden med det samme
at slå op i det skrift, hvorfra det er hentet. På den 1. side (s. 93)
står i 1. 2 8,4 f. 8,5; den 12. der anførte linje broddr ßo þar slpg
snuddu angives at være af "Þorbj. skakk. Hkr. 781, 28 b", men
den er af Bjprn krepphendi og findes Hkr. 648, 10 b, medens den
linje, som er af Þorbj. skakk. lyder: Jir ceddusk bjartra br odda,
hvilken linje altså helt mangler i fortegnelsen; på alle fire steder
(samme s.), hvor "Eyst. Asgr. Wis. 94; 51" osv. anføres, bör 51
ombyttes med 55. S. 103 anføres linjen Jgrmunrekr at valma som
ex. på k : le, men den samme linje anføres atter i slutn. af samme
række. S. 269 anføres "Kgs. 734", skal være "374". S. 130
anføres prengvi: þryngvi som ex. på ngr : ngr. Hertil skal fojes, at
i "esomJc" (nederst på s. 119) kan m ikke rime på mm i snimma,
fordi -omk er en fuldstændig ubetonet stavelse 1). Forf. anf. ganske
rigtig linjen vátt sinn bana pátti fra Haustlöng s. 207, men s.
196 anføres den samme 1. i dens forvanskede form varr: parri.
Kun den første burde være nævnet. Heller ikke kan det billiges,
at der i en sådan fortegnelse anføres moderne omdigtninger af
verslinjer, som det første ex. på v : v s. 167. Derimod kan man
ikke gå strængt i rette med forf., hvor han skriver ord og
linjer, således som de er skrevne i de af ham benyttede udgaver.
*) S. 4 anfører forf. til støtte for -owiJc som rimstavelse f råk (o: frá ek) :
men dette er noget ganske andet, fra er virkelig betonet, og når ’k
föjes til, svækkes denne betoning ikke det ringeste; men hvorledes kan ak i
f r ak som rimstavelse paralleliseres med den sidste, aldeles ubetonede
stavelse: -omk i et tostavelsesord?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
