- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
381

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan av «B. Kahle: Die Sprache der Skalden auf Grund der Binnen- und Endreime verbunden mit einem Rimarium» (Finnur Jónsson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

F, Jónsson: Anmälan. 381

Dog havde der adskillige steder været al grund til at rette
skrivemåden i disse; sål. eksisterer der intet Marja (s. 206, 290),
men kun Maria, hvad flere af de anførte exx. klart viser. Endelig
skal jeg som ex. på den ualmindelig slette korrekturlæsning anføre
følgende fejl fra den på må og få valgte s. 108: prtngrat (1. 4) f.
pryngr at, hpggvin (1. 6) f. -inn, sparu (l 10) f. sparn, tól (1. 18) f.
tål, slélts (1. 24) f. slétts, glerinum (1. 30) f. -inu, lundr (1. 41) f.
lundar-, sml. s. 116: galla (II ; 1) f. fjälla; s. 118 (m : m 1. 5):
nø’mþer f. rø’mpr; s. 270 (yrJc: yrk 1. 5): hauk f. hank-, s. 289
(apar : apar): sapar f. raþar etc., etc.

Hvad nu bogens første del angår, kan man, uden at gå forf.
for nær, sige, at den er lidet tilfredsstillende, dels fordi den er
grundet på utilstrækkeligt materiale og desuden kun behandler
enkelte af de grammatiske spörsmål, som der var anledning til at
undersøge, og som rimene selv opfordrer til at behandle, dels fordi
behandlingen af de drøftede grammatiske fænomener næppe egner
sig til at bringe forklaringen af disse videre. Yderst tarveligt er
kapitlet om formlæren (4 sider).

Det første punkt skal jeg ikke dvæle videre ved; kun skal
jeg anføre ét ex. på, hvorledes netop rimene kan føre til en
undersøgelse af udviklingen af former, nemlig mandsnavnet Ketill i
sammensætninger. Under ei : ei anføres, ganske rigtig, linjen Steinkels
gefin helju; men der haves også porkels Uaar dvelja (Ol. helg.),
hvilket ikke findes anført. Fremdeles findes linjen por ketill liåi
snjpllu (Jómsv., Wis., hvor -ketill er aldeles urigtigt for -kell); kan
man nu göre sig nogen forestilling om den rigtige sammenhæng med
disse sammentrukne former? Nej, først ved at tage alle de linjer,
der findes i litteraturen, og dermed sammenligne de former, som
metrum forlanger, vil man kunne komme til et så sikkert resultat,
som det efter omstændighederne er muligt. Da vil man bestemt
kunne sige: de sammentrukne former af -ketill optræder først noget
efter 1000 og findes først i det fremmede mandsnavn Ulf kell (i
England). Et andet ex., som vedrører formlæren, strejfer det sidst
bemærkede og tjæner til at bevise min udtalelse om forf:s
behandling af formlæren, viser tillige, hvor utilstrækkeligt forf:s materiale
er. Hvad forf. siger om verb. vesa (vera; s. 88) er dels urigtigt,
dels ufuldstændigt. Som bekendt findes former som es og vas i
de ældste isl. hdskrr. og da i de fleste af disse sammen med de
yngre: er og var; det er således ingenlunde mærkværdigt, at finde
former som er og var i digte fra c. 1200 (Málsh. kv.)1) eller fra
en endnu senere tid (Sturla) 2), og de beviser heller ikke noget

*) Wiséns omdigtning af ýtum þeim er l)ogir drer til aldrei brýtr
gofumaftr gier er fuldstændig umulig. K. G-íslason gav i sin tid en
fortrinlig forklaring af drer, som rimeligvis snart vil fremkomme på tryk.

2) Dog beviser det af forf. fra Sturla (Kon. sög. 441) hentede eksempel
på var (: vori) intet; enhver vil se, at i den her pågældende linje: Ærin var
sem elding vori (det hedder forresten fori}, er det ikke var, som danner
den første rimstavelse, men ær- i Ærin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free