Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeladelse af subjekt; "subjektlöse" sætninger i det norröne sprog (den klassiske sagastil) (M. Nygaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Nygaard: Udeladelse af subjekt.
ver þú eigi meir baki lyptingina, en ek mun verja
staf-ninn (Hkr. 210, 21) hefn þú vár, en vér skulum þín (Nj.
128, 50) hlaup þú hér út, ok mun ek beina at med þér (Nj.
129, 114) en þér konungr skapit ok skerit um alt annat
(OH. 117, 5).
2. Hvor verbet staar i en anden form end imperativ,
udelades pron. af Irste og 2:den person (ent. og fl.) ikke som
subjekt, undtagen hvor det direkte kan underforstaaes fra et
nærliggende sideordnet udsagn, hvori det forekommer som
subjekt, og især naar de to udsagn er forbundne ved en
side-ordnende konjunktion (ök, en, eda); dog er ogsaa i dette
tilfælde udeladelse af pron. ek meget sjelden.
vér svgrudum skjótt ok synjudum honum rádsins (Eg.
235, 1) vér várum hédan keyrdir hædilega ór þessum bo, ok
erum nú enn aptr komnir (Konung. 100, 33) vildu þér hafa
Egil at daudamanni ok dráput menn af honum - ok þar á
ofan gerdut þér hann útlaga ok rákut hann af landi (Eg.
220, 2 fg.) ef þér yrdit druknir ok lægit sofandi (Eg. 35, 19)
vitr madr ertu ok sidugr ok kant vel vera med tignum
mpn-num (OH. 66, 7) mér var sagt, at þú létir alt Hd þitt jafnan
med alvæpni vera, eda hafdir vardhpld ørugg bædi nótt ok
dag (Eg. 34, 5) er ek þó eigi þessa búinn, nema fleiri
bindist í; vill\ at þú finnir Bjarna (Flat. I 128, 6) var ek þar
adra níu vetr enn í útlegd, þóat ek væri þá kalladr frjáls
madr; fékk ») þá þroska nokkurn (Flat. I 364, 33).
3. Kun af og til findes 2:den pers. pron. udeladt som
subjekt, fordi det svæver for tanken fra en foregaaende ikke
sideordnet sætning, hvor det er subjekt, eller fra et
foregaaende udsagn, hvori det findes i et andet sætningsforhold.
hér er lítit landsmegin til þess, at þér farit med her
ydvarn, ok munut þat eigi optar gera at fara higat med fá
lidi (Eg. 36, 20) einforr hugda ek, at þú mundir, þótt vildir
at landi (Flat. III 407, 23).
*) Udgaven indskyder ek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
