Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeladelse af subjekt; "subjektlöse" sætninger i det norröne sprog (den klassiske sagastil) (M. Nygaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nygaard: Udeladelse af subjekt. 21
skamt var þá til himins (SE. 34, 30) er skamt var milli
þeira boja (Hkr. 681, 12) í rar vada út á sjóinn - var
ekki djúpara, en þeim tók undir hendr (Laxd. 67, 6) skamt
mun ok verda milli dauda okkars (Hkr. 168, 30) mun eigi
langt til, at sama vandrædi mun til y d var koma (Eg. 7, 20)
þá var eigi langt at bída til þess (Fsk. 61, 2).
Der findes i græsk og latin analogier til den i C
omhandlede sprogbrug. Enkelte verber staar i 3:die pers. ent.
med udeladt subjekt, saaledes at der tænkes paa situationen,
omstændighederne: év &%si, JtoÅÅov dsl, sig rovr’ fjAfisv -
bene est, habet; stundom maa man tænke paa en vis
handlende person; saaledes i bisætn., som föies til en inf., der
udsiges almindelig, uden bestemt subjekt (Madvig, Græsk
ordföiningslære § 144 A. 2; Madvig, Lat. sproglære 3:die
udg. § 388 A. 2) og i enkelte staaende udtryk: cyjuaivsi,
oaÅJtifø, urjQvrrsi (Madv. Gr. ordf. § 7, a, 5). Men der
har i disse sprog ikke heraf udviklet sig nogen udstrakt usus
som i oldn. Saadanne analogier synes mig imidlertid at
bestyrke rigtigheden af den fremsatte opfatning, at der
oprindelig i disse udtryk staar for tanken som subjekt en vis
handlende person, en virkende kraft eller forholdene og
omstændighederne i alm. Men om dette er rigtigt, maa deraf
ingenlunde sluttes, at den talende altid har gjort sig nogenlunde
rede for forholdet og for, hvad der altsaa foranledigede den
valgte taleform. Tvertimod har dette sikkerlig kun fundet
sted i de sjeldneste tilfælde. Efterat först endel udtryk af
denne art var kommen i brug, dannedes andre rent
uvilkaarlig ved analogi, og adskillige er i det levende sprog vistnok
tidlig gaaet over til staaende formler med fastslaaet
konventionel betydning. Dette er imidlertid ikke andet, end hvad
man jevnlig har anledning til at iagttage i alle sprog og til
alle tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
