- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tionde Bandet. Ny följd. Sjätte Bandet. 1894 /
23

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeladelse af subjekt; "subjektlöse" sætninger i det norröne sprog (den klassiske sagastil) (M. Nygaard)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nygaard: Udeladelse af subjekt. 23

2. Hertil hörer udsagn, dannede af

a) intransitive verber for at betegne (indtrædelse af)
dags-eller aarstid, atmosfæriske forholde, bevægelser i havet;
saaledes dagar, náttar, kveldar, mornar, myrkvar - vårar,
sumrar, haustar, vetrar - snjóvar, rignir, byrjar, - fjarar,
flædir.

at morni, þegar dagadi, stendr Jórr upp (SE. 33, 29)
er mornat var mJ9k (Nj. 130, 28) er myrkva tók (OH. 85, 34)
Ólafr fór, þá er váradi, austr til Eysýslu (OH. 18, 16)
snjóvar þá á fyrir þeim ok vetrar (Flat. I 131, 14) byrjadi heldr
seint (OH. 116, 3) fjarar nú undan skipinu (Laxd. 50, 11).

b) intransitive verber for at betegne sanselige fænomener,
legemlige fornemmelser.

Ved analogi udvides denne sprogbrug videre. I lighed med dagar,
mornar, myrJcvar dannes f. ex. er (verår) Ijost, myrTct; i lighed med byrjar faar
man f. ex. er vindlítit; fra e-m Mínar, hitnar kommer man til e-m er (verftr,
gerist) kallt, heitt o. s. v.

Og i lighed med de ved verbalt adjektiv (particip) med vera, verfta
dannede former dannes ogsaa udtryk med vera og vercta med almindelige
adjektiver forat betegne tilstand eller forhold overhovedet.

Men her er det, at grænserne, som nævnt, bliver flydende, idet der
tildels samtidig gjör sig gjældende en videre udfort analogi fra den under
Gab omtalte Udtryksmaade.

Det moderne sprog ynder ikke subjektsudeladelser; det synes, som om
saadanne har maattet vige for kravet til en koncis tankebetegnelse. Det er
her ikke stedet til at gaa nærmere ind paa dette, men i al korthed kan peges
paa folgende: I de under A og B nævnte tilfælde vil det alene falde os
naturligt at udelade subjektet ved imperativ, samt - omend ikke paa langt
nær i samme udstrækning som i det gamle sprog - naar i en
sammenhængende række udsagn en ny handling udsiges om det samme subjekt, som
er nævnt i et sideordnet udsagn umiddelbart forud; ellers finder vi det
nöd-vendigt at betegne subjektet ved nonien eller pronomen. Til C findes nu
intet tilsvarende; en ubestemt handlende person udtrykkes alm. ved "en,
man", og en ubestemt kraft og situationen som subjekt ved ("noget"), "det".
Det ubestemte "det" er nu ogsaa som formel subjektsbetegnelse trængt ind i
udtryk, som svarer til D 2 a og b. Alene ved passiver er noget af det
oprindelige bevaret; her benyttes ikke "det", men for at udtrykket ligesom
ikke skulde blive for nögent, tilföies gjerne den tonlöse stedspartikel "der".
Dette "der" kan da ogsaa forekomme ved udtryk af "være, blive" med
til-föiet adjektiv ("der var fattigt i huset; nu bliver der stille).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1894/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free