34 (Arkiv för nordisk filologi / Ny följd. Sjätte bandet. 1894)

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34 Falk: Svipdagsmál.

Ligesom Svipdag er sat i forbindelse med guden Fröi,
saaledes minder hans brud dels om gudens söster Fröia dels
om hans elskede Gerd. Hendes navn: Menglgd *), den
hals-smykkestraalende, henleder tanken paa Fröias berömte
Bri-singamen, ved hvilket mange har tænkt paa solen, ligesom
Menglod i str. 42 kaldes ’in sólbjarta 2) brudr’. Den af
Hjalmter befriede mo, hvem han senere ægter, bærer navnet
Alvsol3): Fröi er Alvheims herre. Naar i Skírnismál str. 4
Fröi forklarer grunden til sin sorg saaledes: því at Alfrpdull
lýsir um alla daga ok þeygi at mínum munum, synes her
Alfr9ctull4) at være en poetisk betegnelse for Gerd, om hvem
samme digt beretter, at hendes arme lyste, saa luften og
vandet gjenstraalede deraf. Da nu ^diill er synonymt med
sól, bliver Álfr^dull væsentlig samme navn som Alfsol, hvilket
bestyrker den antagelse, at Alvsol i Hjálmters saga
oprindelig har været et tilnavn til Herv9r, ligesom Alvrodul er
en betegnelse for Gerd.

Efter disse sammenstillinger er ligheden mellem
Fröis-myten, og navnlig Skírnismál, paa den ene side og vort sagn

) Navnet Menglpcl forekommer i JJáttr Orms Stórólfssonar (Flat. I,
429-30, Fornm. s. III, 221 - 5): Hun er her en stor og skjön, smukt klædt
kvinde, datter af Ofótan nord i Ofótansfjprcír. Hendes halvbroder er Bruse;
de har samme fader, men hendes moder er et menneske, hans derimod en
’kolsvart ketta*. De to ligger i strid. Mengtet skjænker Orm
styrkehansker. Til gjengjæld dræber Orm Bruse og dennes moder og giver Menglod
deres rige.

2) I Helg. Hund. II, 45 kaldes valkyrjen Sigrun sólbjprt, su3ron og
gullvarict (i 48: hvit). I Málsháttakvæcti 11 kaldes en finnekvinde solbjprt.
I Fornald. s. II, 394 dysser en Solbjprt isovn ved en drik af et mjödhorn.
Sólbjört engla fylking, Krosskv. 31. Håvam. 97: sólhvít, om Billings mær.
Om jomfru Solentaa(r), d. e. solklar, se DgF. IV, 623. I visen om Solfager
og Ormekongen (Landstad LVI) heder den bortförte mö Solfager.

3) "Ligesom i Hjálmters saga finder vi Alfsól og Hringr forbundne i
Arngrim Jonssons Supplementa, se Munchs Norske Folks Historie a 274.
Hjálmters saga rober her vei kjendskab til et tabt stykke af Skjoldunga saga,
der har været Arngrims kilde.’* (Bugge).

4) I SigurSarkviSa in skämma, s br. 55, heder det: sú mun hvítari | enn
inn heicli dagr | Svanhildr vera | sólargeisli: her er sólargeisli vistnok
epi-thet til Svanhildr; snil. Svarihild Sólaljóma i en færöisk vise.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Oct 7 23:26:41 2006 (aronsson) (download) << Previous Next >> http://runeberg.org/anf/1894/0038.html

		Arkiv för nordisk filologi / Ny följd. Sjätte bandet. 1894 / 34 (1883-1890) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Comments? \|