Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Falk: Svipdagsmál.
ikke klarere end hendes; hendes barm var mere snehvid end
den hvide svanes, hendes kind rodere end den rödeste rose;
hvo der saa hende, grebes af kjærlighed; fire hvide treklöver
sprang frem, hvor hun traadte: derfor kaldtes hun 01 wen.
Sammenlignes hermed skildringen af Hervor i Hjálmters saga,
viser der sig en saa nær overensstemmelse, at ingen vei kan
betvile den intime forbindelse: en mö saa skjön, at de aldrig
havde seet magen, hendes haar var som guld, ansigtet hvidt
som sne, kjödet skjært som lilje, öinene fagre som karfunkler,
og kinderne lige rosen 1).
Efter alt dette forekommer den rimeligste forklaring af
forholdet mellem Fröismyten og vort sagn os at være den,
at der mellem nævnte myte, navnlig saaledes som den
fremtræder i Skírnismál, og den kymriske fortælling har bestaaet
saa mange lighedspunkter 2), at den, der overförte den sidste
til nordisk sprog, ganske naturlig lededes til at hente navne
og træk fra den kjendte myte, ligesom mangt og meget tyder
paa, at den samme proces har gjentaget sig ogsaa ved de
senere optegnelser. Denne lighed rammer navnlig det rent
mytiske element og bunder deri, at der overalt ligger en
solmyte til grund. Hvorvidt selve denne solmyte gaar tilbage
til en for keltisk og germansk fælles urtype, eller disse
forestillinger er overförte fra den ene race til den anden, ligger
udenfor vor opgave at undersöge.
Om brudens moder fortæller hverken Svipdagsmál eller
den kymriske fortælling noget. Derimod nævnes beggesteds
hendes fader. Denne siges i Fjglsvinnsmál at være sön af
*) "Den kymriske digtnings skildring af kvindelig skjönhed synes at
at have paavirket den nordiske balladedigtning. Landstad s. 387 har
folgende stev: Hårict ha’ hon som tiriltunga | og halsen var som ei mjöll, | og
augo var i hausen sjá | som sóli kom upá fjöll. Dette vers synes at höre
hjemme i visen om Vilgaar, hvor jeg har hort: Hendanne hev ho som
fökje-fonne | å halsen liksom mjödd, | so æ’ fruva Svanelill | som sole ry av
fjödd." (Bugge).
2) Snil. Ehýs’ bemerkning, Lectures s. 492: "Historien om Kulhwch
læses i korthed i digtet om Skirne."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
