- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tionde Bandet. Ny följd. Sjätte Bandet. 1894 /
38

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

Falk: Svipdagsmál.

11.

fJ9turr fastr1)

verdr vid faranda hvern,

es hana hefr frá hlidi."

V.: "Segdu etc.:

hvé gardr heitir,

es med godum såat

12. P.: "Gatstropnir heitir,
en hann gprvan hefik
ór leir-Brimis lidum;
sva hefik studdan,
at standa mun
æ medan 9ld lifir" 2).

menn it meira f oråd?"

Det er et slemt sted, digteren her förer os til: to gange
gjentages, at her er det störste ’forad’, netop samme ord som
i SE. gjentagende bruges om dele af Helboligen. Grinden
|>rymgJ9ll, "den larmende", er aabenbart dannet med
helgrinden 3) som mönster. Dennes navn er efter SnE. II, 494
Gjallandi. I Sólarljód 39 heder det om den: en Heljar
grind heyrda ek á annan veg | þjóta þungliga. Af
helgrinden er, som bekjendt, Valhals grind 4) opstaaet, ligesom
idethele Valhal er en senere omdannelse af Helboligen. Om
Valhals grind siger Grímn. 22, at faa ved, hvordan den
lukkes ilaas, altsaa vel ogsaa, hvordan den aabnes, ligesom
vort digt siger, at grinden lænker hver den fast, som prover
at aabne den, et i folkeeventyrene velkjendt træk. Der kastes
herved lys over den tilsyneladende modsætning mellem
udtrykkene Torad’ og ’med godum’.

betegnelse for en meget stor kirkeklokke i et vers, som citeres i Olav
Tords-söns grammatiske afhandling (Björn Olsens udg. s. 109 og 226); denne er
skreven omkring aar 1250 (Björn Olsen s. XXXV-XXXVII). Den her
citerede strofe, hvori J>rymg<)ll forekommer, er mulig digtet af afhandlingens
forfatter. Jeg finder det sandsynligst, at det er fra Fjr>lsvinnsmal, at Olav
har kjendt ordet Jprymgpll, som nan nar overfort fra den i hint digt
behandlede hedenske forestillingskreds. Hvis dette er rigtigt, vinder vi
her-igjennem en tidsbestemmelse for Fjcdsvinnsmál." (Bugge).

*) Bugge formoder: fJ9turr verctr fastr, eller: fastr verctr fjpturr.

2) Snil. Vpluspå 16: mectan cdd lifir; Grripisspá 23, 41: mecTan cdd lifir.

3) SnE. I, 40, 178: Gjpll er næst Helgrmdum; Fornald. s. I, 437 (Herv. s.;:
hnigin er helgrind, haugar opnaz. Sl. nágrindr: Skírn. 35, Lokas. 63, FJ9lsv.
26 (fyr nágrindr nectan = i Nivlhel).

4) Ogsaa kaldt ásgrindr: SnE. I. 212, 270.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1894/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free