Print (PDF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. 43
er i sagnfremstillinger, som ogsaa ellers viser beröring med
vort digt, meget hyppige. Hos Saxo kommer Gorm til
Geir-röds gaard, hvis borgeled bevogtes af store og bidske
bulbidere; disse lader Torkel slikke paa et horn besmurt med
fedt, hvorved de straks bliver tamme *). I den danske
folkevise om Brudefærden til Hedenland (Grg. no 71) slaar
bei-leren hvidbjörnene med en liljekvist, saa de falder ned for hans
fod. I det dermed beslegtede færöiske kvæde om Asmundur
skeinkjari betvinger helten med en armring og et runeguld
de ulvehunde og hvidbjörne, som paa veien til hans elskedes
jomfrubur slippes lös mod ham af hendes fader (DgF. II,
s. 255).
I str. 18 Angives nu det middel, hvorved alene disse
hunde kan drages bort fra sin agtpaagivenhed: i Yidovnes
vingeben ligger den eneste spise, som kunde lokke dem bort 2).
Som senere skal vises, er hanen Yidovne solens symbol.
Herefter falder Gi f r og Geri sammen med solulvene 3), hvis
navne efter Grimn. 39 er Skpll og Hati (efter Herv. s. s.
246: Skalli og Hati). Först ved ragnarok er det, at ulven
indhenter og gjör det af med solen. För verden forgaar,
siger altsaa Fjols vin, vil ingen slippe ind forbi vagthundene.
Str. 18 angiver saaledes ikke en ting, som Svipdag maa
gjöre for at slippe ind i borgen - dette siges simpelthen at
være en umulighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
