Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. 45
bideren blevet til to garmar eller solulve, i Sveidalsvisen
til en löve og en björn (vild björn, hvidbjörn). For at
forklare denne udvikling maa, tror vi, gralsagnene drages
til. Efter Perlesvaus bevogtes gralborgen af to lover,
medens ved indgangen til en anden borg, "slottet der dreiede
sig rundt", der skildres umiddelbart foran gralborgen og i
nordisk synes at være smeltet sammen med denne (se nedenf.),
en lænket löve og en björn holdt vagt, hvilke lod höre en
mægtig brolen og brummen, men ved Percevals komme kröb
ind i sine aflukker. Er denne sammenstilling rigtig, bliver
paa dette punkt Sveidalsvisen mere oprindelig end
Svipdagsmál, der har nationaliseret sterkere. En bestyrkelse for dens
rigtighed finder vi i de middelalderlige forestillinger om
forholdet mellem löven og hanen. Lucretius, De rerum natura
lib. 4, 715, siger, at der i hanens legeme er en sæd
(se-mina), som beröver löven dens vildhed. Efter Konrads saga
medtager helten paa reisen til ormestaden en hvid hane, da
dennes galen er det eneste, som formaar at indgyde löverne
skræk, gjennem hvis land reisen gaar. Konrad von
Megen-berg siger i Das Buch der Natur s. 192: der leb (o: löven)
fürht den weizen hanen. Lövens frygt for hanegal er en
gammel tradition, der mulig tildels finder sin forklaring deri,
at djævelen, hvis symbol er löven (Satan gaar om som en
brölende löve), ikke kan höre hanens röst - navnlig den
hvjde hanes, der er Kristi symbol (per album gallum
figuratur Christus; si. Cassel, FJ9lsvinnsmál, s. 53 og 116). Dette
har, tror vi, været de fremmede elementer, som har
fremmanet for vor digter scenen under gagletræet i V9luspá, der
er blevet bestemmende for den nordiske iklædning.
4. Mimetræet, str. 19-22.
19. V.: "Segdu etc.: l es breidask um
hvé barmr heitir, j l9nd 9!! limar?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
