Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Falk: SvipdagsmáL
myten om verdenstræet og det dermed sammenhorende
Mimetræ. Her kommer navnlig Vergils underjordstræ samt
Jupiters eg i betragtning. Vi an tegner de vigtigste ligheder:
1: Ved verdensasken og Mimetræet fremhæves störreisen
og de vidstrakte grene. Vergil, Georgica III, 332: Sicubi
magna Jovis antiquo robore quercus ingentes tendat ramos.
Metam. VII, 622-4: forte fuit iuxta patulis rarissima ramis
sacra lo vi quercus de semine Dodonaeo. Metam. VIII, 74 ff.:
stabat in his ingens annoso robore quercus, una nemus . . .
nec non et cetera tanto silva sub hac, silva quanto fuit herba
sub omni. Æneid. VI, 282 ff. om underjordstræet: In medio
ramos annosaque bracchia pandit ulmus opaca, ingens, quam
sedem Somnia volgo vana teuere ferunt, foliisque sub
omnibus hærent.
2: I V^luspå 47 kaldes Yggdrasel ’it aldna tre’: sml. ovenf.
og Æneid. IV, 441: velut annoso validam cum robore quercum.
3: To af de fire hjorte (hentede fra maanegudinden
Artemis’ fire hjorte), der efter Grimn. 33 gnaver af Yggdrasels
löv, bærer navnene Dáinn og Dvalinn, der hentyder til
söv-nens dvale og dödlignende tilstand: sml. Somnia i Vergils
underjordstræ ’).
4: Mimetræet er vistnok tænkt som en eg: dets frugt
kaldes aldin -.= olden 2). Hos Vergil og Ovid spiller egen,
*) Sövneiis alv Daaen omtales ogsaa i Forspjallsljóct 13-14, hvor
nattens komme beskrives: "En rimkold turses torn kommer fra egnen östenfor
Elivaagene, med hvilken Daaen hver nat slaar alle mennesker i den herlige
Midgaard. Da slappes handlingen, hænderne falder matte ned, hovedet
synker svimmelt hen, ubevidst glemsel forjager förstanden og de urolige tanker
hos alle mennesker". Denne skildring af sövntornen er neppe uafhængig af
Æneidens femte bog, hvoj det fortælles, at sovnguden ryster glemselskvisten
over Palinuros, saa han falder isovn og styrter overbord: Ecce deus ramum
Lethæo rore madentem, vique soporatum Stygia, super utraque quassat
tempora; cunctantique natantia lumina solvit. Vix primos inopina quies
laxa-verat artus, etc.
2) Egenodden som f erlösende middel omtales i Hávam. 137: eik tekr
vid abbindi. I GuSr. II, 23 nævnes ’akarn brunnin’ blandt tryllemidler, der
blandedes i öl til en glemselsdrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
