Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Falk: Svipdagsmál.
korsmyten er paavirket af de nævnte klassiske forestillinger,
vilde fore os for langt fra emnet.
I Sveidalsvisen indtages Mimetræets plads af "linden
med de forgyldne blade" (C) eller "en lind saa grön".
Overhovedet spiller i de med denne vise beslegtede
sagnfremstil-linger linden en fremtrædende rolle. I den danske Rosenvol(l
sidder en jomfru, dvergens datter, under en lind. Om de
tyske Rosengärten med tilhörende lind se Meyer, Germ. Myth.
§ 166; de beröm teste er lokaliserede i Worms og Tirol,
begge beherskede af al ver; de kaldes paradis eller et ’richez
himelríche úf erden7 og har i sin midte en höi lind, hvortil
en Frau Holde hörer. I Godskalks vision hænger helskoerne,
der tjener de döde, naar de vandrer over torneheden, paa en
lind, der bevogtes af en engel.
Sveidalsvisens lind er efter vor mening et andet
mytebillede end Mimetræet, men identisk med træet Glasir ’), om
hvilket SnE. I, 340, II, 356 beretter: Glasir stendr | med
gullnu lauft ( fyr Sigtýs splum; det er det fagreste træ blandt
guder og mennesker. Forbilledet for dette træ har man seet
paa forskjelligt hold. Efter vor antagelse danner Vergils
opaca ilex i Æneidens 6:té bog udgangspunktet; om denne
heder det (v. 136 ff.), at den staar midt i en lund omgivet
af mörke dale; den kaldes gemina arbor, discolor unde auri
per ramos aura refulsit, fordi den bærer baade naturlige og
gyldne blade (oicpvyg)] den sammenlignes med den
evig-grönne mistel: talis erat species auri frondentis opaca ilice.
Hverken ved denne steneg eller ved visens lind eller træet
Glasir omtales frugterne; ogsaa dette taler imod Schullerus’
og Bugges (Studier s. 483) mening, at de sidste skulde stamme
fra Aabenbaringens træ. Dog viser dette træk, at Glasir er
anbragt foran Odens sale, indflydelse af Aabenb.
*) Egentl, den straalende. Er Gudmunds rige G-lasis- eller
Glæsis-vellir benævnt efter dette træ? Isaafald faar Rydbergs sammenstilling af
Gudmund og Mime en ny stötte. Sml. Glasislundr i Helg. Hjprv. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
